Mejeribesøg populær vinterferie-aktivitet
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 11 februar 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Traditionen tro holder Arlas tre besøgscentre i denne uge åbent for alle, der har lyst til at komme på mejeribesøg, mens der ellers kun er åbent for grupper på mindst 15 personer. Igen i år er interessen stor. Slagelse Mejericenter havde annonceret plads til tre hold med 30 besøgende på hvert, og på 45 minutter var der udsolgt. Også besøgscentrene i både Taulov og Brabrand melder om udsolgt på børn/voksen-hold, mens der er få pladser tilbage på de rene voksenhold. I Taulov har man nu oprettet et ekstra børn/voksen-hold i uge 8, så flere kan komme på mejeribesøg.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.