Mejerifusion på vej i Tyskland
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 09 december 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Dagen før at Arla Foods og Campina offentliggjorde fusionsplanerne, meddelte de to tyske mejeriselskaber Starmilch og Hochwald, at de fusionerer 1. januar 2005.
Starmilch/Hochwald forventes årligt at forarbejde 1,8 mia. kg mælk samt omsætte for 1 mia. euro. Hermed bliver det nye selskab Tysklands tredjestørste mejeri efter Nordmilch og Humana.
Fusionen blev endeligt vedtaget i fredags med 99,5 procent af stemmerne på et repræsentantskabsmøde for Hochwalds moderselskab, Erbeskopf Eifelperle eG.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.