Svensk succesprodukt til Sydøstasien
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 28 januar 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Nu lanceres det populære svenske blandingsprodukt Lätt & Lagom i Sydøstasien under navnet Light & Lovely.
Lätt & Lagom bliver til Light & Lovely i Sydøstasien. Produktet produceres på Göt
ene Mejeri.
Hong Kong-kineserne bliver de første, der kan få smag for Light & Lovely. Her lanceres produktet i disse dage i 250 grams emballage.
”Vi har valgt at satse på varianten med 30 pct. fedt, da markedet for light-varianter er meget stort i Asien”, siger Lars Møller Henriksen, Arla Foods’ salgschef i Sydøstasien. Hidtil er kun en meget lille del af Lätt & Lagom nået ud til forbrugere uden for Sverige, nemlig gennem leverancer til Mellemøsten.
Lanceringen i Hong Kong følges op af en lancering i Thailand til marts, og lever salget op til forventningerne, står Singapore og Malaysia for tur til sommer, og siden følger det øvrige Kina og Taiwan.
Lurpak og Lurpak Spreadable er allerede at finde på det sydøstasiatiske marked, og med lanceringen af Light & Lovely øger Arla indsatsen på det sydøstasiatiske marked for blandingsprodukter og margarine, som skønnes at være dobbelt så stort som markedet for smør.
Trods asiaternes lave forbrug af mejerivarer sælger Arla ca. 2.000 tons produkter på det sydøstasiatiske marked, og sidste år steg omsætningen med 15 pct.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.