Udskilningsløb på britisk mælkemarked
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 27 august 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Dagen efter Arla Foods UK plc blev dømt ude hos den britiske detailhandelskæde Sainsbury, meddelte en anden stor kæde, at Arla fortsat skal levere mælk til deres butikker.
Det er Englands største detailhandelskæde Tesco, der fredag meddelte, at de skærer antallet af leverandører af mælk ned fra tre til to, og derfor opsiger deres kontrakt med Dairy Crest fra januar 2005 men beholder det skotskbaserede Robert Wiseman Dairies og Arla Foods UK plc.
Dermed har Arla Foods UK plc siden maj vundet en enekontrakt på mælkeleverancerne til Asda, mistet leverancerne af mælk i privatmærke til Sainsbury samt beholdt sin mælkeleverance til Tesco. Dertil kommer en samlet ordre på ialt 60 mio. liter mælk til to engelske grossistvirksomheder.
Et udskilningsløb blandt de tre største konsummælksmejerier er i fuld gang på det britiske marked i forbindelse med de store kæders ønske om at have færre leverandører af mejeriprodukter.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.