Arla Foods’ kvalitetsprogram håndhævet
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 11 marts 2005
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Andelshaver får midlertidigt stoppet for afhentning af mælk efter at have nægtet at modtage besøg i forbindelse med kvalitetsprogrammmet Arlagården.
En andelshaver i Arla Foods har gentagne gange afvist at modtage et introduktionsbesøg i forbindelse med kvalitetsprogrammet Arlagården. Under introduktionsbesøget skal en kvalitetsmedarbejder kontrollere produktionsforholdene på gården. Andelshaveren er blevet varslet om besøg pr. brev, men har afvist at modtage besøg.
Afvisningen har nu medført et midlertidigt stop i afhentningen af mælken på gården i minimum fire dage. Genåbning for afhentning af mælk kan først ske, efter at gården har gennemført et introduktionsbesøg.
Læs mere om Arla Foods' kvalitetsprogram Arlagården her.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.