Arla Foods’ rabatter og markedsføringstilskud accepteret

Læs tid
1 min
Publiceret
30 marts 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

I mere end et år har Konkurrencestyrelsen gennemgået Arla Foods’ rabatter og markedsføringstilskud til den danske detailhandel. Formålet med undersøgelsen har ifølge Konkurrencestyrelsen været at afdække, om Arla Foods’ rabatter og markedsføringstilskud diskriminerer mellem store og små detailkæder.

Undersøgelsen er nu afsluttet, og Konkurrencestyrelsen har indstillet til Konkurrencerådet, at der ikke skal foretages yderligere i sagen, idet Arla Foods’ forretningsbetingelser er fundet i overensstemmelse med Konkurrenceloven. Det er herunder i forbindelse med undersøgelsen konstateret, at Arla Foods ikke har foretaget nogen ulovlig forskelsbehandling mellem detailkæderne. Konkurrencerådet har onsdag behandlet sagen på et rådsmøde og tiltrådt Konkurrencestyrelsen indstilling.

”Vi har i denne undersøgelse samarbejdet med Konkurrencestyrelsen, og vi er tilfredse med de konklusioner, som styrelsen efter en nøje granskning af vores forretningsbetingelser er nået frem til”, siger koncerndirektør Peder Tuborgh.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663