Arla Foods vedtager etisk program for virksomheden
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 02 februar 2005
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods’ bestyrelse har vedtaget en etisk politik, der beskriver, hvordan virksomheden skal udvise social ansvarlighed på en lang række forhold.
I over et år har et udvalg arbejdet med at udforme den nye politik med navnet Vores Ansvar, der vil gælde overalt, hvor Arla Foods driver forretning.
Vores Ansvar indledes med denne formulering, som er det overordnede budskab:
”Arla Foods skal håndtere spørgsmål om etik og kvalitet på en bæredygtig og ansvarsfuld måde, der samtidig skal sikre, at virksomheden bliver værdsat og opnår økonomisk succes”.
”Det har været utroligt spændende at arbejde med projektet, men samtidig har der været mange mennesker, der har haft - og som skal have - synspunkter, hvilket har gjort det svært at få det sammenfattet det til ét dokument”, siger Håkan Stolt, koncern marketingdirektør i Arla Foods.
Han har arbejdet med projektet fra starten og har samlet trådene. Nu gælder det om at få politikken indarbejdet rundt om i verden, hvor Arla Foods driver forretning, og her ligger et stort arbejde forude.
”Det bliver en stor udfordring at få politikken kendt internt i virksomheden og sikre, at vi efterlever den. Men vi har mange systemer, som eksempelvis Arlagården, der allerede er med til at sørge for, at vores etiske politik kan efterleves, så det skal vi nok klare”, siger Håkan Stolt.
”Vores Ansvar” udkommer på tryk 21. februar på dansk, svensk og engelsk.
Vores Ansvar består af følgende 10 hovedpunkter, der hver især uddybes yderligere i særskilte afsnit:
Forretningsadfærd Virksomhedsprincipper Fødevaresikkerhed Ernæring og sundhed Miljøhensyn Landbrug Arbejdsplads Markedsadfærd Samfundsrelationer Menneskerettigheder
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.