Arla samler ind til ofrene i Asien

Læs tid
1 min
Publiceret
05 januar 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

På opfordring fra adskillige medarbejdere og andelshavere vil Arla Foods torsdag den 6. og fredag den 7. januar samle penge ind til ofrene for katastrofen i Sydøstasien.

Alle Arla-arbejdspladser modtager i løbet af torsdagen indsamlingsbøsser fra Røde Kors, og ledelsen opfordrer til, at medarbejdere påtager sig opgaven at gå rundt med dem på kontorer og i kantiner.

Når det totale indsamlede beløb fra medarbejderne gøres op fredag eftermiddag, vil Arla Foods fordoble beløbet med mindst 100.000 kroner og sende pengene til Røde Kors’ hjælpearbejde i de jordskælvs- og flodbølgeramte områder. I Sverige har Arla Foods besluttet at donere 200.000 svenske kroner til nødhjælpsindsatsen. I sidste uge havde Arla kontakt til Røde Kors i Sverige om en donation på 10 tons mælkepulver, men i de ramte områder er behovet for penge lige nu større end behovet for fødevarer, lød det fra Røde Kors. Derfor har man besluttet at donere penge.
På Arla Foods’ svenske arbejdspladser følger man ligesom det officielle Sverige EU’s opfordring til at afholde tre minutters stilhed onsdag middag og flage på halv stang hele onsdagen.

Danmark deltager ikke i den markering med henvisning til, at man søndag afholdt to minutters stilhed for ofrene.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663