Arlas miljøimage i top i Sverige

Læs tid
1 min
Publiceret
04 november 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla har det bedste miljøimage blandt de svenske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse, som det førende tidsskrift om miljøforhold i Sverige ”Miljö Eko” har gennemført.

33 kendte svenske virksomheder indgår i undersøgelsen, hvor tilfældigt udvalgte forbrugere og en gruppe af miljøchefer giver virksomhedernes miljøimage karakterer på en skala fra 1 til 5. I alt 660 personer er blevet adspurgt, og Arla er den virksomhed, der klart har fået flest 4-taller og 5-taller.

Miljøchef i Division Sverige Kjell Lundén-Pettersson glæder sig over førstepladsen i undersøgelsen, som blev gennemført for niende år i træk.
”Det er naturligvis stimulerende for os, at Arlas arbejde med miljøforholdene værdsættes i vores omverden”, siger Kjell Lundén-Pettersson.

Han mener, at Arlas indsats på miljøområdet har været lige så stor som sidste år, hvor Arla havnede på en femteplads i undersøgelsen. Forskellen er, at Arla i år har været bedre til at fortælle om virksomhedens miljøarbejde i forskellige sammenhænge.

”Det er utroligt vigtigt, at vi fortsat er aktive i vores dialog og kommunikation. Billedet af Arla som en god og miljøansvarlig virksomhed har også en kommerciel værdi, og den positive opmærksomhed giver alle os, der arbejder med miljøforhold, yderligere energi til at bringe miljøarbejdet fremad”, siger Kjell Lundén-Pettersson.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663