Cheasy friskost slanker sig

Læs tid
1 min
Publiceret
11 maj 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Alle varianterne inden for Cheasy friskost sænker i øjeblikket fedtindholdet fra henholdsvis 9 og 6 pct. til 4 pct., uden at det har ændret ved den cremede konsistens og ved smagen.

Desuden er der netop kommet en ny variant på markedet med tomat, basilikum og hvidløg.

”Vi har ønsket at skabe fornyelse og større variation inden for lavfedt friskost samt at give forbrugerne mulighed for et endnu sundere valg”, siger brand manager i Division Danmark Mette Espersen.

Endelig skifter både Cheasy friskost og Cheasy smelteost til nyt design, så hele Cheasy sortimentet nu er i det samme nye design.

Friskostene indgår i Arlas nordiske sortiment. I Sverige lancerede Arla friskost under mærket Buko for cirka et år siden, og Arla Foods har nu cirka fem procent af dette marked. Friskostene til det svenske marked er også lige kommet i en ny udgave med fire pct. fedt.

Arlas friskoste produceres på Holstebro Mejeri.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663