Ejerbevis blev godt modtaget af Arlas repræsentantskab
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 21 juni 2005
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Repræsentantskabet i Arla Foods diskuterede på sit møde mandag, 20. juni, bestyrelsens forslag om at indføre ejerbeviser, som efter ti år skal udgøre op mod 25 procent af Arlas nuværende egenkapital.
”Vi har haft en grundig debat, og jeg kan notere mig en bred opbakning til forslaget om ejerbeviser”, sagde Arlas formand Knud Erik Jensen efter diskussionen.
Bestyrelsens oplæg går ud på, at Arla hvert år henlægger ca. tre øre pr. kg. leveret mælk på et ejerbevis for hver af Arlas 11.000 andelshavere. Pengene kommer fra de beløb, som konsolideres i Arla. Efter ti år ophører henlæggelserne, og hvert ejerbevis vil have en værdi på 30 øre pr. kilo mælk – eller godt 200.000 kroner for en gennemsnitlig dansk mælkebonde p.t.
Når en landmænd forlader selskabet, kan han få værdien af sit ejerbevis udbetalt.
Såfremt alle udeståender om ejerbeviserne med de danske og svenske myndigheder falder på plads, skal repræsentantskabet tage endelig stilling til ejerbeviser på sit møde i december 2005.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.