Piskefløde til sjællændere kan være for tynd
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 24 december 2005
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Under julens store flødeproduktion er der sket en fejl på Slagelse Mejeri i produktionen af den piskefløde, der er tappet den 21. december i tidsrummet kl. 10.40 – 11.20.
I dette tidsrum kan der være kommet skummetmælk i fløden, hvilket gør, at fløden ikke kan piskes.
Arla Foods beder forbrugere, der har købt ½ l Karolines Piskefløde med nedenstående mærkning, at checke flødens konsistens og piskeevne og om at få fløden byttet, hvis den er for tynd. Fløden er mærket:
M 210
Produktionsdato: 21. dec
Produktionskode: 10:40A til 11:20A
Forbrugere kan få udgiften refunderet ved at klippe toppen af kartonen med den påtrykte mærkning og sende den til Arla Forum, Skanderborgvej 277, 8260 Viby J.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.