Arla står bag banebrydende projekt i Canada

Læs tid
1 min
Publiceret
20 december 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

For første gang nogensinde bliver der produceret blåskimmelost i Canada – og Arla Foods står bag den historiske begivenhed. De første produkter ankom til butikkerne for nylig.

”Vi har meget store ambitioner om vækst,” siger adm. direktør Doug Smith fra Arla Foods Canada.
”Men for at opnå vores mål om at fordoble salget af blåskimmelost er vi nødt til at kombinere vores import af ost med en lokal produktion.”

Produktionen af den tre kilo tunge blåskimmelost 50 startede for et par måneder siden på Arlas mejeri i Atwood, og for nogle uger siden ankom de første produkter til butikkerne. Ikke nok med at det er en historisk debut for lokalt produceret blåskimmelost i Canada, men det er også første gang, at Danish Blue bliver produceret uden for Danmarks grænser. Af samme grund har projektet fået navnet ”Project First”.

Den lokale produktion åbner samtidig op for nye importmuligheder. Eftersom pakkerne med blåskimmelost 50 ikke længere behøver at blive importeret fra Høgelund Mejeri, kan de canadiske importkvoter bruges til andre import-produkter for at styrke det canadiske datterselskabs markedsposition og fokus.
Plant manager på Atwood Dairy Morten Pedersen og technology manager på Høgelund Mejeri Niels Kyed med de allerførste blåskimmeloste, som er produceret i Canada.

”Først og fremmest kan vi importere flere højt forædlede produkter fra Høgelund – f.eks. den succesfulde Rosenborg med pære- og tranebærsmag. Omfordelingen af importkvoter giver os også mulighed for at øge vores fokus på specialoste som Buko og Apetina. På den måde giver projektet os en række mærkbare gevinster,” siger marketingsdirektør Jens Kauffmann.

Arla Foods er den ubestridte markedsleder inden for segmentet blåskimmelost i Canada. Målet er at fordoble det tal i løbet af de næste fem år.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663