Bislev Mejeri starter så småt produktion til Mellemøsten

Læs tid
1 min
Publiceret
29 juni 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Bislev Mejeri ved Nibe genoptager på mandag sin produktion af smelteost til Mellemøsten i begrænset omfang. Det medfører, at otte af de godt 50 medarbejdere, der blev opsagt i foråret som følge af boykotten i Mellemøsten, nu er blevet genansat.

”Situationen er stadig kritisk for os i Mellemøsten. Ikke mindst i Saudi Arabien, hvor mange forbrugere stadig går uden om danske produkter. Men til efteråret udløber holdbarheden af vores produkter i området, og hvis vi tror på en fremtid i regionen – og det gør vi – så er vi nødt til at kunne levere friske varer til butikkerne,” siger divisionsdirektør Finn Hansen, Arla Foods.

Arlas salg i Mellemøsten ligger på cirka 25 procent af niveauet før boykotten.

”Det går fremad for vores salg, men desværre kun langsomt fremad,” siger Finn Hansen.

Yderligere cirka ti af de opsagte medarbejdere på Bislev Mejeri har fået ansættelse som ferieafløsere i mejeriets fetaproduktion.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663