Udvidet indsats i Nordsverige

Læs tid
1 min
Publiceret
26 september 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

![](/imagehandler.ashx?f=/Upload/News/Crawled/ArlaFoodsDk/10698_1683_013c10b8.gif&w=280&h=443&r=0&o=&k=False&cr=x0y0w0h0&crcwp=&crchp=&rc=0)Arla Foods og det svenske andelsselskab Norrmejerier er blevet enige om et udvidet samarbejde inden for distribution og produktion.

Aftalen mellem de to mejeriselskaber består af to dele. Dels et mere udviklet distributionssamarbejde i det nordlige Sverige, hvor Norrmejerier opererer, og dels et produktionssamarbejde for specialprodukter.

”Vi ser frem til det øgede samarbejde, som giver begge selskaber en større konkurrencedygtighed og endnu bedre forudsætninger for at yde en god service til kunderne,” siger Anders Svensson, chef for Division Sverige.

Fordelene ved distributionssamarbejdet er blandt andet et mere effektivt distributionsnet, hvor større volumener kan køres ud ad gangen.
Produktionssamarbejdet vil med tiden give Norrmejerier en øget volumen, samtidig med at Arla Foods får en mindre kompleks produktion.

”Vi er glade for at kunne tilbyde Arla Foods forskellige produktionsløsninger for visse specialprodukter i eksempeltvis sortimentet af laktose-reducerede produkter. Vores fælles distributionsløsning øger kundeservice og skåner samtidig miljøet ved at flere produkter læsses på samme bil,” siger Bo Rasmussen, administrerende direktør i Norrmejerier.

Det udvidede distributionssamarbejde mellem Arla Foods og Norrmejerier indledes i løbet af efteråret, mens produktionssamarbejdet påbegyndes i det nye år.

”Vi regner ikke med, at samarbejdet vil medføre nogen forandringer i de respektive selskabers arbejdsstyrker. Derimod er vi overbeviste om, at vores selskab bliver stærkere, hvilket dermed skaber bedre muligheder for en langsigtet, holdbar lønsomhed,” siger Anders Svensson.

Der eksisterer allerede et distributionssamarbejde mellem flere af Sveriges forskellige mejeriselskaber, blandt andet mellem Norrmejerier og Arla Foods.


FAKTA – Norrmejerier

Norrmejerier er et andelsselskab, som ejes af mælkeproducenter i de nordsvenske områder Norrbotten og Västerbotten. Virksomhedens mission er at generere en afregningspris, som er højere end landsgennemsnittet.

Norrmejerier indvejer årligt over 187.000 ton mælk fra omkring 630 medlemmer, som er fordelt på cirka 50.000 hektar. Tilsammen råder disse medlemmer over cirka 23.500 køer.

I 2005 havde Norrmejerier en nettoomsætning på godt 1,2 milliarder DKK.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663