Britisk konkurrencesag på vej

Læs tid
1 min
Publiceret
20 september 2007
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Anklager mod den britiske mejerisektor for brud på konkurrenceloven i 2002-2003

I dag har de britiske konkurrencemyndigheder, Office of Fair Trading (OFT), meddelt det foreløbige resultat af en undersøgelse, som skal forsøge at klarlægge, om den britiske mejeriindustri og detailhandlen har handlet i strid med konkurrenceloven.

For næsten fire år siden påbegyndte OFT en undersøgelse af en række prisforhøjelser på britisk produceret konsummælk, smør og ost i Storbritannien i perioden fra 2002 til 2003. Undersøgelsen fokuserer på en periode, hvor britiske landmænd tabte indtjening i kølvandet på udbruddet af mund-og-klovsyge og den efterfølgende krise i britisk landbrug. Krisen var velkendt i offentligheden og optog også de britiske medier.

”Det her er en meget kompleks sag, og vi er nu i gang med at gennemgå detaljerne i OFT’s undersøgelse, og vi vil komme med vores kommentarer i ret tid og samarbejde med OFT i sagen. Vi kan som et af Europas førende mejeriselskaber naturligvis ikke acceptere ulovligheder eller brud på konkurrencereglerne, og vi vil tage alle nødvendige skridt for at sikre, at nationale love og regler følges,” siger Peter Lauritzen, adm. direktør i Arla Foods UK plc.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663