Middelalderosten vandt den store smagsprøve
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 07 marts 2007
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
De danske forbrugere har kåret Riberhus Middelalderosten til vinder af “Den store smagsprøve”.
De danske ostenydere har smagt, stemt og kåret "Riberhus - Inspiration fra Middelalderen" til vinder af “Den store smagsprøve” med 61 procent af stemmerne. Flere end 18.200 forbrugere har stemt via arla.dk. og endnu flere ude i butikkerne, hvor ostene er blevet præsenteret.
Arla Foods sendte i efteråret de to nye Riberhus-oste – 30'er osten og Middelalderosten – på markedet, og lod det være op til forbrugerne at bestemme, hvilken af ostene, der skulle fortsætte på markedet
Ostene er udviklet af Arlas mejerister, der har ladet sig inspirere af historiebøgerne og lokale arkiver for at kreere nye osteopskrifter. Mejerist Peder Munk Larsen stod bag idéen til vinder osten.
”Jeg er mindst lige så stolt af den store interesse som af at være mejeristen bag vinderosten. Det er to gode oste, der har dystet, så konkurrencen var hård,” siger Peder Munk Larsen.
Middelalderosten er udviklet med inspiration fra Tybo-osten, som var middelalderens mest kendte ostetype. Vinderen vil nu indgå i Riberhus sortimentet.
Brand Manager Mads Thygesen glæder sig over den store interesse for ostesmagsprøven.
“Formålet med smagsprøven har været at rette forbrugernes interesse på det håndværk, der ligger bag at fremstille ost, og den gode tradition vi har i Danmark for fremstilling af oste. Vi har fået mere end dobbelt så mange stemmer som forventet, så forbrugerne har virkelig involveret sig,” siger Mads Thygesen.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.