Økologisk mælk uden datomærkning hjemkaldes.

Læs tid
1 min
Publiceret
23 marts 2007
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Ved en fejl er en produktion af økologisk mælk på Christiansfeld Mejeri ikke blevet mærket med sidste holdbarhedsdato. Arla Foods har derfor valgt at hjemkalde mælken fra butikkerne. Der er tale om butikker i Sønderjylland og på Fyn.

Mælken er tappet på Christiansfeld Mejeri i løbet af i går, torsdag 22. marts. Der er tale om 15.000 liter økologisk Harmonie minimælk og 13.500 liter økologisk Harmonie skummetmælk.

Mælken er holdbar til 1. april. Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med mælken.

Det er endnu uvist, hvorfor printermaskinen, der datomærker mælkekartonerne, ikke har fungeret. Det drejer sig tilsyneladende om et periodisk svigt, idet timekontrollen ikke har afsløret fejlen, og referenceprøver på mejeriet alle er forsynet med korrekt datomærkning.

Christiansfeld Mejeri vil nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring fejlen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663