Peter Lauritzen bliver chef for Arlas britiske aktiviteter

Læs tid
2 min
Publiceret
20 april 2007
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Koncerndirektør Peter Lauritzen, der gennem 13 år har haft ansvaret for Arla Foods' ingrediens-forretning, bliver nu adm. direktør for det britiske datterselskab Arla Foods UK plc. Samtidig bliver han direktør for business group Consumer UK, der ud over datterselskabet også omfatter eksporten af skandinaviske produkter til Storbritannien samt joint-venture-samarbejdet med newzealandske Fonterra.

Peter Lauritzens første opgaver bliver at integrere det britiske datterselskab i Arla Foods amba og gennemføre en række investeringer og effektiviseringer efter moderselskabets opkøb af de resterende aktier for nylig. Ifølge adm. direktør Peder Tuborgh er Peter Lauritzen et oplagt valg.

"Vi står over for en stor og vigtig udfordring i både at få fuldt udbytte af sammensmeltningen af de to selskaber og ikke mindst at sikre engagement og entusiasme blandt vores medarbejdere, landmænd og kunder omkring de nye strømninger i selskabet. Peter har en fantastik evne til både at samle folk og skabe resultater, og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen i det britiske selskab i de kommende år," siger Peder Tuborgh.

Peter Lauritzen.Peter Lauritzen, 58 år, begynde sin karriere i Arla Foods i 1970, og han er en af de topchefer, som har størst international erfaring.

Han var direktør for datterselskabet Danya Foods i Saudi-Arabien i årene 1985 til 1992, hvor han formåede at vende en underskudsforretning til en succes og skabte den solide platform for det vigtige marked, som Arla Foods har i Mellemøsten i dag.

Senere blev han ansvarlig for den forretningsenhed, der i dag hedder Global Ingredients. Også her har han sammen med sit team skabt en succes ved at udvikle en forretning, der overvejende producerede og solgte bulk-mælkepulver, til en af de førende spillere på det globale marked for specialiserede ingredienser til industrien og detailpakket mælkepulver.

I 2005 blev Peter Lauritzen udnævnt til koncerndirektør i Arla Foods og indgår således i Executive Management Group.
"Vores britiske forretning er en af grundstenene i vores virksomhed, og det er naturligvis en meget spændende udfordring for mig at få lov til at stå i spidsen for den omfattende integrationsproces og strukturudvikling, vi nu tager hul på. Det er en chance, man ikke kan sige nej til," siger Peter Lauritzen.

Ansvaret for Consumer UK har hidtil ligget hos koncerndirektør Kim Nielsen, der har valgt at gå på pension efter 14 år i spidsen for Arla Foods' aktiviteter i Storbritannien.

Arla Foods UK plc's adm. direktør Tim Smith samt finansdirektør Nigel Peet er fratrådt sine poster i fælles forståelse med Arla Foods.

Peter Lauritzen vil i begyndelsen af næste uge præsentere sit ledelsesteam. Viceadm. direktør Andreas Lundby overtager midlertidigt ansvaret for Global Ingredients, indtil en ny Business Group-direktør er udpeget.

Pressekontakt:
Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen, ( 45) 89 38 10 09.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663