Suspension af fællestillidsmand ophævet
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 20 september 2007
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Efter et møde mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og NNF her til morgen har Arla Foods besluttet at ophæve suspensionen af fællestillidsmanden på Esbjerg Mejeri.
"Vi har fået nye oplysninger i sagen, og det er på den baggrund, at vi nu ophæver suspensionen, og fællestillidsmanden kan genoptage sit arbejde. Vi forventer nu, at medarbejderne genoptager arbejdet," siger produktionsdirektør Dan Kolding.
Medarbejderne på Esbjerg Mejeri har i en uge opretholdt en overenskomststridig strejke på grund af suspensionen. Strejken bredte sig her til morgen til Holstebro Flødeost, Hjørring Mejeri, Akafa i Nordjylland, Hoco i Holstebro samt Hobro Mejericenter.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.