Arla Foods optaget i FNs etiske netværk

Læs tid
1 min
Publiceret
28 januar 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

FN har godkendt Arla Foods som medlem i det verdensomspændende netværk Global Compact. Her skal Arla sammen med andre virksomheder og organisationer bidrage til at løse verdens store sociale, miljø- og arbejdsmæssige udfordringer.

De virksomheder og organisationer, som ønsker at være med i Global Compact, skal have oprettet egne etiske retningslinjer inden for eksempelvis menneskerettigheder, børnearbejde og bæredygtig udvikling.

Det er altså Arla Foods’ etiske program "Vores Ansvar" – eller nærmere bestemt alle medarbejderes bidrag til for eksempel sikring af miljørigtig produktion og forebyggelse af chikane på arbejdspladsen – der har betydet, at FN har godkendt Arla Foods til optagelse i Global Compact.

"Med de sociale og miljømæssige hensyn Arla Foods tager, er det kun naturligt at deltage i Global Compact. Og det er noget alle medarbejdere kan være stolte af," siger Ulla Nilsson, ansvarlig for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i koncernen.

Global Compact
Mere end 3.000 virksomheder og 1.000 organisationer deltager i Global Compact
Målet er ved hjælp af dialog og oplysning at opnå forbedringer inden for områderne menneskerettigheder, arbejde, miljø og anti-korruption.
Læs mere: www.unglobalcompact.org.

Læs Arla Foods’ etiske program "Vores ansvar", Code of Conduct.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663