Arla fortsætter med fodboldlandsholdet

Læs tid
1 min
Publiceret
21 februar 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods har indgået en ny sponsoraftale med DBU frem til og med VM-slutrunden i Sydafrika i sommeren 2010. Den nye aftale indebærer et udvidet fokus på børne- og ungdomsarbejdet.


Når det danske fodboldlandshold efter sommerferien tager hul på VM-kvalifikationsturneringen, bliver det fortsat med Arla Foods og DONG Energy som hovedsponsorer. Det står klart, efter begge virksomheder er blevet enige med DBU om en ny sponsoraftale, der rækker fra sommeren 2008 til sommeren 2010.

For Arla Foods' vedkommende omfatter den nye sponsoraftale - ligesom den nuværende aftale - ikke kun det danske herrelandshold, men også DBUs ungdomslandshold samt unionens ungdomsaktiviteter, herunder de


Arla og DONG fortsætter som sponsorer for DBU og landsholdet. populære fodboldskoler. Over 24.000 børn og unge deltager hvert år i de fodboldskoler, som DBU arrangerer med Arla Foods som en aktiv partner. Dertil kommer de såkaldte Micro-fodboldskoler, hvor 3.500 børn deltager, samt Pigeraketten, hvor 6.000 piger deltager.

"DBU er et oplagt sponsorat for os - det samler en bred interesse og opbakning i befolkningen og giver os samtidig mulighed for at gøre en positiv indsats med børne- og ungdomsarbejde på de årlige fodboldskoler, hvor vi er med til at inspirere børn og unge til en sund livsstil," siger Lars Aagaard, Arla Foods' direktør for det danske marked.

"Udadtil er det nok mest synligt, at vi er sponsor for A-landsholdet, men vi ser sponsoratet som en fuld pakke, der langt fra kun handler om eliten, men lige så meget om børn og unges sundhed. I den nye aftale har vi valgt at lægge et endnu større fokus på børne- og ungdomsarbejdet," siger han.

Arla Foods og DONG Energy betaler tilsammen et grundbeløb på 14,5 millioner kroner om året. Dertil kommer - for Arla Foods' vedkommende - en række aftaler omkring bl.a. børne- og ungdomsaktiviteter og den såkaldte Arla Talentpris.

Arla Foods har været involveret i samarbejdet med DBU siden 1987, først via Mejeriforeningens sponsorat af landsholdet og siden 1998 som hovedsponsor. I sommeren 2004 trådte DONG Energy ind som delsponsor.

Pressekontakt:
Theis Brøgger, Pressekoordinator, 89 38 10 47.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663