Energi-intelligent transport

Læs tid
2 min
Publiceret
23 april 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Da Peder Tuborgh i begyndelsen af marts måned stod på det permafrosne betongulv inde i Slagelse Mejericenter og fremlagde Arla Foods’ klimamål, var det ikke kun den fremmødte presse, der spidsede ører.

”I 2020 skal CO2 -udslippet fra Arla Foods’ aktiviteter være nedbragt med 25% fra det nuværende niveau,” sagde Peder Tuborgh blandt andet til den småfrysende skare.

Indtransporten, der allerede inden klimamålene kom til verden, har nedbragt dieselforbruget med seks procent, lyttede også interesseret med:

”Det er klart et mål, vi vil efterfølge, og vi er godt i gang. Med skyhøje energipriser er det også økonomisk meget fornuftigt at vælge energi-intelligente løsninger. Miljø og økonomi går naturligt hånd i hånd i vores enhed” forklarer logistikchef for indtransport Anders Beck Larsen.

Hvis du vil lære at køre mere miljøvenligt, kan du se køretips på www.ecodrive.org

Arla Foods’ ambition er at minimere CO2 udslippet og konstant forbedre miljøindsatsen i hele produktionskæden for på den måde at bidrage til en økologisk bæredygtig udvikling.

Transport afdelingen i Arla Foods har tre fokusområder:

1) Mere biobrændstof i tanken
I Sverige er biobrændstof en gammel nyhed. Her kører flere af Arla Foods’ lastbiler allerede på fem procent biodiesel, hvilket også bliver et europæisk lovkrav i 2010.
I Danmark vil Arla Foods eksperimentere med, hvor meget biodiesel det kan lade sig gøre at fylde i tanken og stadig opnå en god brændstoføkonomi. Forsøget kommer til at foregå i Holstebro i samarbejde med DAKA, der fremstiller biodiesel af animalske affaldsprodukter.

2) Miljøvenlig kørsel
For to år siden fik de danske tankbiler installeret et registreringssystem, Co-drive. På den måde har chaufførerne fået en unik mulighed for at sammenligne kørestil og udveksle gode fif, når statistikkerne hænges op i garagerne. Indførelsen af systemet kombineret med et kursus i miljøvenlig kørestil til chaufførene har medført en sænkning af dieselforbruget med seks procent.

”Ved slutningen af 2008 har 80 procent af de danske indtransportchauffører deltaget i et kursus i miljøvenlig kørestil. Men allerede nu siger kursusudbyderen, at chaufførerne er så dygtige til energirigtig kørsel, at de næsten ikke kan lære dem mere,” fortæller transportchef Peter Sørensen.

3) Øget effektivitet
Sevice- og indkøbschef Kurt Dürr står for at indkøbe nye lastbiler, og hver gang bilerne skal udskiftes, kigger Kurt Dürr på hvor miljøvenlige motorerne er og sammenholder det med omkostningerne.

”Men det er jo klart, at når firmaet melder en så ambitiøs klimaplan ud, så må der også følge penge med, så vi for alvor kan indtage en førerposition, når det kommer til at anvende den nyeste køreteknologi,” siger Kurt Dürr.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663