Genopret mavebalancen efter julen
- Læs tid
- 2 min
- Publiceret
- 15 januar 2008
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Flæskesteg med brun sovs, andesteg og ris a la mande. Julen er fyldt med lækkerier – men oftest af den søde og fede slags, og det kan få selv den stærkeste mave til at brokke sig. Hører du til en af dem, der trænger til at få maven i balance igen efter juleferien, kan du med fordel følge otte gode maveråd fra CULTURA.
Knapt hver anden dansker døjer jævnligt med maveproblemer, og i julen har der for alvor været grobund for vrøvl med maven pga. for meget og for fed mad, der er tungt at fordøje. Du kan dog hurtigt få genoprettet en velfungerende fordøjelse og dermed velværet ved at følge nogle enkle retningslinjer.
For at sikre en god fordøjelse anbefaler CULTURA:
1. Fordel maden over flere mindre måltider, som også inkluderer nyttige og fiberrige fødevarer, f.eks. rugbrød, frugt, grøntsager og havregryn. På den måde kan du holde et jævnt blodsukkerniveau, hvor du ikke når at blive meget sulten op til de enkelte måltider og dermed fristes til at overspise. For meget mad på én gang påvirker fordøjelsen negativt og gør det sværere at opretholde et godt blodsukkerniveau.
2. Hop ikke måltider over. Efter en jul med tunge julefrokoster vil mange måske have en tendens til at skære ned på måltiderne i januar og måske helt hoppe nogle måltider over. Men det er en dårlig ide, for så går fordøjelsen i stå. Generelt bør du fordele dagens madindtag over tre måltider og tre mellemmåltider, så din mave hele tiden har noget at arbejde med.
3. Giv maven 30 gram fibre om dagen. Det svarer til ca. 600 gram frugt og grønt og 180 gram fuldkornsprodukter, f.eks. i form af rugbrød og fiberrige morgenmadsprodukter – se særligt efter et højt indhold af hvedeklid i morgenmadsprodukterne.
4. Drik rigeligt med vand. Drik mindst ét glas til hvert måltid, da vandet er godt for din fordøjelse.
5. Styrk maven med probiotiske mælkesyrebakterier, som findes i yoghurter og andre syrnede mælkeprodukter. På emballagen kan du se, om produktet indeholder nogle af de dokumenteret gode probiotiske bakterier som eksempelvis, Lactobacillus acidophilus La5, Bifidobacterium lactis BB12 og Lactobacillus casei F19. Indtag fibre sammen med de gode bakterier, da fibre er bakteriernes næring.
6. Dyrk motion. Motion hjælper fordøjelsen ved at stimulere tarmmuskulaturen til at arbejde ekstra godt og skubbe maden videre ’i systemet’. Vent helst to timer efter et måltid med træningen, så maden ikke skvulper rundt i mavesækken, hvilket kan give ubehag og kvalme.
7. Stress af. Stress er mavens fjende nummer 1, så pas på med at stresse, når du starter på arbejde igen efter ferien.
8. Tænk ekstra meget på maven, hvis du rejser udenlands. Hvis du skal på vinterferie i udlandet, skal du passe ekstra på maven. Du kan undgå maveproblemer ved at vaske hænderne ofte, kun spise frugt og grønt uden skræl, kogt eller stegt eller er blevet skyllet i drikkevand. Samtidig kan du forebygge maveproblemer ved at spise ekstra mavevenligt i ugerne op til rejsen, så din tarmflora er stærk.
Kilde: Undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zapera blandt 1005 danskere mellem 18 og 60 år i juli måned 2007.
For yderligere information om maveråd og probiotiske mælkesyrebakterier:
Susanne Klemp
Sub Category Manager, CULTURA
Tlf.: 2215 1690
E-mail: susanne.klemp@arlafoods.com
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.