Mobiltelefon i karry

Læs tid
1 min
Publiceret
13 maj 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Hvis din mobil kan gå på nettet er aftensmaden reddet. Svensk succeskoncept, der gør det muligt at downloade Karolines Favoritter til mobilen, ankommer nu til Danmark.


Nu er der hjælp til alle, der har prøvet at stå lidt uinspireret og scanne køledisken for ideer til aftensmaden. Arla Foods lancerer nemlig en service, hvor man kvit og frit kan downloade en samling af de mest populære opskrifter fra Karolines Køkken komplet med indkøbsliste og ernæringsindhold til sin mobil.

Det tager omkring to minutter at downloade og installere mobilkogebogen, og så er der 300 køreklare opskrifter på mobilen. Når først opskriftsamlingen ligger på mobilen, er det ikke nødvendigt at gå på nettet igen, med mindre man gerne vil se et billede af retten.

I Sverige har mere end 20.000 forbrugere hentet opskriftsamlingen i løbet af de to år, denne service har eksisteret. Om den danske version siger webmanager Marianne Andreasen:

"Jeg tror, at timingen er helt rigtig. Mange har fået mobiler, der kan gå på nettet, og man er også begyndt at bruge sin mobil til andet end at ringe og sms'e fra."

Hun kan dog ikke umiddelbart se omridset af en international version af kogebogen tegne sig i horisonten.

"Problemet er jo, at vi ikke har gennemgående internationale produkter vi kan anvende i opskrifterne. Men vi har mange dansk- og svensktalende internationale brugere på vores hjemmesider. Så servicen kan hjælpe udstationerede skandinavere med opskrifter på rede hånd," siger hun.

Crème brulée eller kalkunlasagne
Størstedelen af opskrifterne er på hovedretter. Men der er også opskrifter på desserter, forretter og bagværk i mobilkogebogen.

"Vi har udvalgt de mest besøgte Karoline opskrifter på hjemmesiden i de forskellige kategorier, som vi vurderer giver mest mening som mobil applikation. Hovedvægten er på aftensmadsopskrifter for at hjælpe dem, der står ved køledisken ved 17-tiden."

Hvis konceptet bliver en lige så stor succes i Danmark som i Sverige, vil samlingen løbende blive opdateret.

Sådan gør du:
Send teksten ARLA til 1230, så modtager du en sms med et link, som du bare skal klikke på, og så er du igang.

Alternativt kan du gå ind på www.mobilkogebog.dk eller gå via supportsitet arla.dk/karolines-favoritter

-Det er en helt gratis service. Du skal kun betale din teleudbyder for den tid det tager at hente opskriftssamlingen.

-Du kan vælge mellem en lille og en stor udgave med hhv. 100 og 300 opskrifter, alt efter hvilken mobil du har.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663