Karolines kogebog – nu til iPhone
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 20 maj 2009
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Karolines Køkken®, som står bag de populære Karoline-kogebøger, lancerer nu en kogebog til iPhone. Applikationen indeholder 300 af køkkenets mest populære opskrifter.
Er du indehaver af en iPhone, så er aftensmaden reddet!
Uanset om du befinder dig på kontoret eller i supermarkedet, så kan du som iPhone-bruger nu downloade en samling af 300 favoritretter fra Karolines Køkken®. Opskrifterne kan hentes kvit og frit sammen med billeder, indkøbsliste og ernæringsindhold.
“Den nye mobile kogebog til iPhone er et led i vores satsning på digitale medier. Vi ser kogebogen som endnu en mulighed for at inspirere og understøtte forbrugerne omkring madlavningen“, siger Tove Færch, som er opskriftsansvarlig i Arla og leder af Karolines Køkken®.
Arla Foods var allerede sidste år klar med en kogebog til mobiltelefoner, men iPhone kræver en særlig applikation, som nu kan hentes via www.apple.com/dk/itunes/.
I Sverige blev kogebogen til iPhone lanceret i september 2008, og siden har svenskerne foretaget mere end 40.000 downloads.
Hovedparten af opskrifterne i den mobile kogebog er opskrifter på hovedretter for at hjælpe dem, der står ved køledisken kl. 17.00 og skal finde på et aftensmåltid.
Men der er også opskrifter på desserter, forretter og bagværk.
Services fra Karolines Køkken®:
- Ugens madmiddagsmail er et tilbud til unge, der gerne vil lave mad i familien. Hver uge udsender Karolines Køkken to opskrifter på nem og sund hverdagsmad med særlig appel til unge.
- Madplaner er et tilbud om mailabonnement på ugens madplan med opskrifter på sund, varieret hverdagsmad og weekendmenuer. Læs mere på www.arla.dk/karoline.
- Del tips og opskrifter og giv din kommentar. Foruden at søge blandt mere end 3.500 opskrifter har brugere også mulighed for at kommentere på opskrifterne, udveksle tips, ligesom man kan sende opskrifter videre til andres mailbokse og facebook-profiler.
- Mobil-kogebogen tilbyder downloads af gratis kogebog med op til 300 af Karolines mest populære opskrifter til mobiltelefoner. Læs mere på www.mobilkogebog.dk eller alternativt via arla.dk/karolines-favoritter.
- Kogebog til iPhone tilbyder også gratis download af 300 madopskrifter til iPhone. Applikationen kan findes via www.apple.com/dk/itunes/.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.