Cocio får ny direktør

Læs tid
1 min
Publiceret
19 august 2010
Kontaktpersoner:
Skrevet af

1. oktober 2010 får Arla Foods’ datterselskab Cocio Chokolademælk A/S ny øverste direktør.

Cocios nuværende adm. direktør Peter Giørtz-Carlsen har valgt at forlade Cocio Chokolademælk og dermed også Arla koncernen til fordel for et job i den danske tøjkoncern Bestseller Fashion Group i Kina. Han erstattes af Jørgen Staarup Christensen, der kommer fra en stilling som Senior Vice President i Arla med ansvar for koncernens globale ostekategori.

Vice-adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard, der også er formand for bestyrelsen i Cocio, beklager Peters Giørtz-Carlsens beslutning, men er tilfreds med valget af hans afløser på posten:

Jørgen Staarup Christensen.”Peter har ydet et stort bidrag til vores koncern på det strategiske plan, og senest har han sikret en meget positiv udvikling af Cocio. Den udvikling er vi sikre på, at Jørgen Staarup Christensen kan fortsætte og bygge videre på. Han får til opgave at fordoble Cocios omsætning, og det kræver stor drivkraft og kendskab til den øvrige del af Arla-koncernen. Jørgen er lige præcis den entusiastiske ildsjæl, som vi har brug for i Cocio på dette tidspunkt,” siger Povl Krogsgaard.

Cocio er i disse måneder i gang med en større ekspansion af Cocio-mærket i Skandinavien og oplever samtidig stor succes med lanceringen af Starbucks produkter på en række markeder i Europa.

Jørgen Staarup Christensen tiltræder som adm. direktør i Cocio pr. 1. oktober 2010.

www.coico.dk
Følg Cocio på Twitter

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663