Kemikalie udslip på Taulov Mejeri

Læs tid
1 min
Publiceret
17 december 2010
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Tidligt fredag morgen har der været et udslip af kemikalier på Taulov Mejeri. Kemikalierne bruges til rengøring af produktionsudstyret på mejeriet.

Udslippet er sket fra et separat rengøringsrum, hvor kemikalierne er opbevaret. De medarbejdere, som var på arbejde på tidspunktet, befandt sig i et andet produktionsrum på mejeriet, og undlod at gå ind i rummet, da de opdagede udslippet. Dermed er ingen medarbejdere kommet noget til.

”Af endnu ukendte årsager har der været en kraftig røgudvikling fra det rum, hvor alle mejeriets rengøringsmidler opbevares. Det er et meget sikret rum, og rengøringsmidlerne skulle være afskærmet fra hinanden. Vi arbejder lige nu intenst på at opklare, hvad der er sket,” siger Dan Kolding.

Opdatering kl. 10:
Cirka klokken 9.30 ophævede politiet afspærringerne af motorvejene samt udgangsforbuddet i området. Arla beklager meget det besvær, uheldet har skabt for trafikanter, beboere og arbejdspladserne i området.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663