Arla er en af de fødevareproducenter i Danmark, som har flest produkter i danskernes køleskabe og er dermed også en af de virksomheder, der sender flest emballager i omløb. Ny miljøstrategi fra Arla skal sikre, at al emballagemateriale i 2020 kan bruges igen på den ene eller anden måde, så der ikke længere er tale om et affaldsprodukt men en ny ressource.
Fra Lurpak-folien på butikshylden i Dubai til mælkekartonen i køledisken i din lokale døgnkiosk. Arla sælger i dag så mange produkter på verdensplan, at der i alt bruges 155.000 tons emballage om året. Derfor kan selv små ændringer i indpakningerne betyde store besparelser for miljøet.
Og selvom Arla allerede i dag bruger meget pap og papir, der betegnes som genanvendeligt, er der også forskellige typer plastik omkring produkterne, og de er noget sværere at gøre brugbare igen.
Nul spild
Det problem vil Arla nu gøre noget ved. . Således skal al den emballage, som mejeriprodukterne pakkes i, være af materialer, som kan genbruges 100 procent til nye materialer.
En særlig gruppe i Arla arbejder specifikt med emballager og hvordan disse påvirker miljøet. Gruppen har blandt andet udviklet en beregner, der kan finde ud af, hvor stor miljøbelastning en given indpakning giver. Den har vist, at hvis de materialer emballagen er fremstillet af genbruges til ny emballage eller noget andet, halveres CO2 udledningen for de fleste materialer.
”Der er rigtig meget vundet ved at gøre det muligt at genbruge vores emballagematerialer. Det kommer til at tage lang tid, men jeg tror på, at målet om 100 procent genanvendelse er muligt for os at nå. Det er ikke noget vi kan gøre alene, det bliver i samarbejde med vores kunder og leverandører, for det er en kompliceret proces med mange facetter,” forklarer emballagechef i Arla, Klaus Nybro.
Krav til affaldshåndtering
I dag bruges mange forskellige materialer i eksempelvis plastemballage, og der er stor forskel på, hvor meget de kan genbruges. Eksempelvis er mange af Arlas emballagematerialer blandinger af flere typer plast, hvilket gør det svært at bearbejde og udnytte dem efter endt brug.
Målet er derfor blandt andet at få flere såkaldte monoplast emballager. Det vil sige at de kun består af én type plast, og derfor er forholdsvist nemme at sortere og genbruge.
Her spiller lovgivningen også ind. Affaldshåndtering er meget forskellig i de lande som Arla opererer i, og det er svært at gøre noget entydigt. Klaus Nybro mener derfor, at det i første omgang er vigtigt at fokusere på de markeder, hvor Arla sælger mest for at gøre mest gavn – heriblandt Danmark.
.
