Arla gør regnskabet op for 2010
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 03 marts 2011
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
I ord og billeder. På tryk og online. Og nu – for første gang – med video. Læs, se og hør hvordan året 2010 forløb for Arla i den netop offentliggjorte Årsrapport 2010.
Regnskabet for 2010 er her til morgen blevet godkendt af Arlas repræsentantskab og er nu tilgængelig her på hjemmesiden. Det samme er den helt nye online version af Arlas årsrapport, hvor du kan klikke dig afsted på en hurtig rejse rundt på Arlas markeder i verden og se, hvordan Arlas forretning udviklede sig.
Hør også adm. direktør Peder Tuborgh og koncernøkonomidirektør Frederik Lotz fortælle om den retning, Arla er på vej i lige nu.
Som noget helt nyt udgives Arlas CSR-rapport samtidig med årsrapporten. Det er fjerde år i træk, at Arla rapporterer om, hvordan virksomheden lever op til sit sociale, etiske og økonomiske ansvar i samfundet.
Altsammen finder du i Arlas Årsrapport 2010
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.