Udvidet USA-mejeri taget i brug
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 18 august 2011
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
17. august blev udvidelsen af Arlas mejeri i Hollandtown i Wisconsin i USA indviet.
Udbygningen ventes at sætte yderligere skub i salget i USA, fordi Arla nu for mulighed for at dække de amerikanske forbrugeres efterspørgsel efter kvalitetsoste.
Arla overtog mejeriet i Hollandtown tilbage i 2006, men siden 1995 er der blevet produceret Arla-oste på licens. På det nu udvidede mejeri produceres Havarti, Gouda, Edam, Fontina og Munster til det amerikanske marked.
"Hollandtown er nærmest rygraden af Arla i USA, så mejeriet er vigtigt for os. Vi er meget stolte over at have osteproduktion i Wisconsin og vi føler os som en del af lokalsamfundet her," sagde Susie Møller Hjorth, chef for Arla i USA ved indvielsen.
I en tid hver USA er hårdt ramt af finanskrisen fortsætter Arlas salgskurver alligevel op.
Flere år i træk har det været stærkt vækst, som især er drevet af lokalproduceret ost af nordeuropæisk type.
Fremgangen er særligt bemærkelsesværdig eftersom nichemarkedet for kvalitetsoste – som er Arlas specialitet i USA – ellers har oplevet en tilbagegang under krisen.
"Nu hvor udbygningen af mejeriet er klar, kan vi øge salget yderligere og forhandle om større kontrakter. Samtidig kan Arla imødekomme de store kunders ønske om lokalt producerede oste, og vi har også kapacitet til at arbejde med produktudvikling og innovation," siger Susie Møller Hjorth.
Fakta om Arla/USA
Arla sælger årligt 16.000 tons ost til de amerikanske forbrugere. det er kun en brøkdel af det samlede ostesalg på et marked, som er mest kendt for cheddar og anden ost til hamburgere, pizza og anden fastfood.
70 procent af Arlas produkter i USA produceres lokalt på Arlas mejerier Muskegon, Michigan og Hollandtown, Wisconsin, mens resten importeres fra Arlas mejerier i Danmark. Mejeriet i Hollandtown er udbygget for at kunne dække øget efterspørgsel.
Fakta om Arlas mejeri i Hollandtown, Wisconsin:
- 165 ansatte
- Indvejning: 120 mio. kg mælk (årligt)
- Ny samlet produktionskapacitet: 15.000 tons ost (årligt)
- 70 mælkeproducenter leverer mælk til mejeriet
Læs mere om Arlas beslutning om at udvide mejeriet i Hollandtown, Wisconsin.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.