Ny frugtyoghurt med god samvittighed

Læs tid
1 min
Ny frugtyoghurt med god samvittighed
Publiceret
11 september 2012

I denne uge rykker tre nye sukkerreducerede frugtyoghurter ind på supermarkedshylderne, når Arla Yoggi® for første gang på dansk grund lancerer frugtyoghurter sødet med naturens eget sødemiddel, stevia.

Er junior vild med frugtyoghurt? Er du selv knap så vild med de enorme mængder frugtyoghurt, der konsumeres ved morgenbordet, fordi frugtyoghurt trods alt indeholder sukker?

Jamen så er der hjælp at hente på supermarkedshylderne til efteråret, når danskernes familie-yoghurt nr. 1, Arla Yoggi®, kommer i tre nye sukkerreducerede varianter: Blåbær & banan, Æble & Abrikos, Appelsin & Kokos, alle tre sødet med det nye og meget positivt omtalte plantebaserede sødemiddel stevia.

I november 2011 godkendte EU brugen af sødemidlet steviol glycosid (E960), der stammer fra planten stevia [Stevia Rebaudiana Bertoni]. Sødemidlet er op til 300 gange sødere end sukker, men indeholder ingen kalorier og påvirker ikke blodsukkeret.

Brugen af steviol glycosid betyder, at de nye Arla Yoggi® varianter indeholder 30% mindre sukker end andre letmælksfrugtyoghurter på markedet.

  • Vi har lavet de tre nye smagsvarianter for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter frugtyoghurt med mindre sukker. De tre varianter er valgt, fordi de går rigtig godt sammen med stevia, der har en svag lakridsagtig eftersmag. Men vi arbejder på højtryk på også at få vores populære varianter jordbær og pære & banan klar i en stevia-sødet version, siger Mette Schacht Færch, der er category director for yoghurt hos Arla.

De nye Arla Yoggi® varianter kan fåes i dagligvarehandlen fra uge 37. Vejledende udsalgspris 15,95,-.