Skiveskåret Klovborg® Toast ost tilbagekaldes
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 20 september 2012
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods tilbagekalder 2170 kg. Skiveskåret Klovborg® Toast ost, fordi en del af emballagerne er utætte og derfor skaber risiko for skimmelvækst.
Fødevaremyndighederne er underrettet. Produkterne, der tilbagekaldes, er Skiveskåret Klovborg® Toast ost i 150 grams pakker.
Produkterne er fremstillet på Nr. Vium Mejeri (M204) og har følgende holdbarhedsdatoer:
16-10-2012
30-10-2012
30-10-2012
21-11-2012
27-11-2012
27-11-2012
02-12-2012
02-12-2012
Hvis man har nået at købe et af disse produkter, kan man få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.
Der er tale om en kvalitetsbrist som ikke anses at medføre nogen risiko for fødevaresikkerheden, men på grund af utæt emballage er der risiko for skimmelvækst, og produktet bedes derfor kasseres.
Kvalitetsbristen er opstået i forbindelse med indførelse af en ny type folie, som ikke har været tilstrækkelig tæt. Mejeriet er nu gået tilbage til den folievariant, som benyttes på Arlas andre skiveoste.
De 2170 kg. Skiveskåret Klovborg® Toast ost er distribueret til Føtex, Bilka, Netto, Salling, SuperBest og Spar butikker over hele landet, men er altså dags dato tilbagekaldt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.
Forbrugerkontakt:
Arla Forum på forum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14)
Pressekontakt:
Theis Brøgger (pressechef) på 40 33 10 47.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.