Nu kan danskerne spise yoghurt til dessert

Læs tid
1 min
Nu kan danskerne spise yoghurt til dessert
Publiceret
23 september 2013

**Yoghurtdesserter er populære syd for grænsen, og nu får danskerne også mulighed for at vælge yoghurt til den søde tand, når Arla for første gang sender en yoghurtdessert på markedet. **

Arla Trifli, som produktet hedder, består af frugtkompot, naturel yoghurt 1.5% og en top af makroner og er mejerivirksomhedens første forsøg på at åbne det danske marked for dessertyoghurt.

”Vi vil gerne tilbyde en alternativ dessertform til de danske forbrugere, og se hvad de siger til det. Syd for grænsen er dessertyoghurt meget populært, og hylderne bugner af forskellige mere eller mindre lødige produkter, men vi har ingen planer om at oversvømme det danske marked med sukkerholdige yoghurtprodukter,” fortæller Mette Schacht Færch, der er kategoridirektør for yoghurt i Arla.

Arla har andre dessertprodukter på markedet, blandt andet risdessert og chokolademousse, men hidtil ingen yoghurt.

”Yoghurt har et stort potentiale som dessert. Det er et fleksibelt produkt, der kan varieres i det uendelige, og samtidig bevare den friske og syrlige smag,” siger Mette Schacht Færch.

Arla arbejder målrettet med at reducere fedt, sukker og salt i virksomhedens basisprodukter, herunder ikke mindst i yoghurtkategorien. Alligevel ser Mette Schacht Færch ikke problemer i at lancere et produkt, hvor der ikke er sparet på ”alt det gode”:

”Forbrugerne skal ikke være i tvivl om, at Arla Trifli er en dessert, der ikke bør spises hver dag. Men der skal være plads til nydelse, og vores nye Trifli er bestemt et godt alternativ til andre typer desserter,” siger Mette Schacht Færch.

Den nye Arla Trifli fås i to varianter, jordbær/rabarber og æble/kanel.
Vejledende udsalgspris 10,95,-

Næringsindhold pr. 100 gram

Chokoladebar (Mars)
1850 kJ – 440 kcal
Protein: 5,3 g
Fedt: 18,9 g
Kulhydrat: 61,9 g

Vaniljeis
778 kJ – 185,2 kcal
Protein: 4 g
Fedt: 10 g
Kulhydrat: 20 g

Chokoladekage
1424 kJ – 339 kcal
Protein: 4,1 g
Fedt: 49,6 g
Kulhydrat: 37,7 g

Arla Trifli
413 kJ – 98 kcal
Protein: 4,1 g
Fedt: 2,5 g
Kulhydrat: 14 g