Arla sender nye obligationer på markedet

Læs tid
1 min
Arla sender nye obligationer på markedet
Publiceret
28 maj 2013
Kontaktpersoner:
Skrevet af

For at skabe en bredere platform for finansiering giver Arla på ny professionelle investorer mulighed for at investere i selskabet via obligationer. Samtidig har Arla etableret et såkaldt Euro Medium Term Note (EMTN) program, der muliggør en mere aktiv brug af obligationer fra Arlas side fremover.

Arla ønsker at have en så bred finansieringsplatform som muligt uden at gå på kompromis med selskabets ejerstruktur, og derfor udbyder Arla Foods nu obligationer til en værdi af op til 1,5 mia. svenske kr. som supplement til øvrige finansieringskilder såsom andelshaverkonsolidering, realkreditobligationer, banklån m.fl.

”Arlas andelshavere i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Luxembourg investerer solidt i selskabet, men vi har samtidig pligt til at sørge for, at vi som selskab har den bedste og bredeste finansiering. Vi har valgt at udstede obligationerne i svenske kroner, fordi der er et meget effektivt marked for virksomhedsobligationer i Sverige, hvor Arla også har et stærkt navn,” siger koncernfinansdirektør i Arla Foods, Frederik Lotz.

Obligationerne noteres på børsen i Dublin i svenske kroner og har en løbetid på 5 år. Danske Bank og SEB er lead managers på obligations-udstedelsen.

Flere udstedelser på vej
Det er Arlas anden obligationsudstedelse på to år, idet Arla i juni 2011 introducerede en lignende udstedelse. Denne gang har Arla desuden etableret et Euro Medium Term Note (EMTN) program, der gør det praktisk lettere for Arla at udstede yderligere obligationer i fremtiden. Arla har registreret EMTN-programmet på Irish Stock Exchange med en ambition om at benytte obligationer mere aktivt fremover som en langsigtet finansieringskilde.

”Målgruppen for denne udstedelse er primært institutionelle investorer i Sverige, men med etableringen af EMTN-programmet lægger vi op til flere udstedelser i fremtiden, og da vil jeg vil ikke udelukke, at andre markeder også kan komme på tale,” siger Frederik Lotz.

Udstedelsen af obligationer påvirker ikke Arlas ejerstruktur og status som 100 procent ejet af andelshavende mælkeproducenter.

Udstedelsen er en refinansiering af dele af Arlas eksisterende bankgæld.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663