Mejeriprodukter med højt proteinindhold er ny trend
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 03 juni 2014
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arlas salg af hytteost er steget 111 procent på fem år, og derfor forbereder Arla sig på at åbne Europas største hytteostmejeri i Falkenberg i Sverige for at imødekomme den stigende proteintrend i Danmark og resten af det nordlige Europa.
I takt med at den yngre generation bliver stadig mere sundhedsbevidst og opmærksom på, hvad den spiser, har hytteost fået ry for at udgøre et vigtigt element i en sund kost. Dette skyldes produktets høje proteinindhold og mange anvendelsesmuligheder som en hurtig snack eller ingrediens i opskrifter.
"Uanset om man vil have produkter med højt proteinindhold, som passer i en fedtfattig kost, eller man dyrker meget styrketræning og foretrækker protein for at restituere musklerne, er hytteost og andre mejeriprodukter med højt proteinindhold som f.eks. skyr og kvark en nem, lækker og sund snack," siger Lise Larsen, som er ernæringsekspert hos Arla Strategic Innovation Centre.
En artikel i American Journal of Clinical Nutrition for nylig viser, at et morgenmåltid med højt proteinindhold modsat et med lavt proteinindhold kan reducere indtaget af usunde snacks om aftenen. Hytteost kan være en hurtig og nem måde at øge proteinindtaget på om morgenen.
Derudover er mælkeproteinprodukter (herunder hytteost) nemme, da de i modsætning til andre produkter ikke kræver nogen tilberedning, men kan spises, som de er.
Europas største hytteostmejeri
Forbrugernes efterspørgsel på hytteost er steget stabilt i de seneste år. Dette har også smittet positivt af på Arla, hvor hytteostproduktionen er steget med ca. 111 % fra 2009 til 2013.
Som følge heraf åbner Arla i oktober 2014 Europas største hytteostmejeri i Falkenberg, Sverige. Mejeriet forventes at producere omkring 29.000 tons hytteost om året (fordelt på ca. 40 forskellige produkter) til både det svenske marked og Arlas andre kernemarkeder (f.eks. Danmark, Finland og Storbritannien).
Vidste du, at ...
• Mælkeprotein er et højkvalitetsprotein pga. sit høje indhold af aminosyrer (byggesten til proteiner), som kroppen har brug for hver dag.
• Voksne har brug for protein til at opretholde og øge muskelmassen, men det er ikke nok kun at indtage protein for at få større muskler, fysisk aktivitet er også nødvendig.
• Protein er nødvendigt for normal knoglevækst og -udvikling hos børn.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.