​Arlas landmænd inviterer til åbent hus

Læs tid
1 min
​Arlas landmænd inviterer til åbent hus
Publiceret
14 september 2015
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Hvem ejer egentlig Arla? Hvordan malker landmændene deres køer? Hvor mange liter mælk kan én ko producere? Og er der mon forskel på de røde og sorte malkekøer? Mød en malkeko søndag den 20. september, når 32 Arla-gårde inviterer indenfor til Åbent Landbrug. Sidste år besøgte flere end 86.000 børn og voksne det landsdækkende arrangement.

Søndag den 20. september holder 66 landmænd, gartnere og frugtavlere i hele Danmark Åbent Landbrug. Omkring halvdelen af landmændene – i alt 32 – er andelshavere i Arla. Det betyder, at landmanden ejer en del af Arla og samtidig leverer alt sin mælk til mejeriet.

Besøg på en Arla-gård giver mulighed for at komme helt tæt på køerne, hvor børn og barnlige sjæle kan prøve at klappe en ko og blive klogere på, hvor mælken egentlig kommer fra. Ligesom du kan få viden om, hvad køerne spiser, og hvor de bor om sommeren såvel som om vinteren. For de maskinglade er der også mulighed for at få et kig på malkemaskiner og malkeanlæg samt landbrugsmaskiner så store som huse. Og så er der selvfølgelig plads til en snak med landmanden og familien på gården for at finde ud af, hvordan det er at være mælkebonde.

På alle Arla-gårdene er der forskellige udendørsaktiviteter for børn, og der vil være smagsprøver på Arlas mejeriprodukter.

Du kan finde en Arla-gård i nærheden af dig på www.arla.dk/om-arla/events/aben-landbrug.
Gårdene holder åbent søndag den 20. september fra kl. 10 til 16, og arrangementet er gratis.

Åbent Landbrug koordineres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Landbo- og Familielandbrugsforeninger, Arla, Danish Crown, Tican, Kopenhagen Fur, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dansk Gartneri og Mammen Mejeri. Sidste år fik flere end 86.000 besøgende en spændende og lærerig dag på de åbne gårde. Se mere på www.aabentlandbrug.dk.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663