Ny strategi skal tage Arla ind i næste årti
- Læs tid
- 4 min
- Publiceret
- 09 december 2015
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla har i dag mere rå mælk end nogensinde før og endnu mere på vej henover de næste fem år. Dermed står Arla over for nye opgaver og muligheder for global vækst, som kan skabe værdi for selskabets 12.700 andelshavere.
Arla kan i dag offentliggøre sin nye Strategi 2020, der fokuserer på vækst i seks markedsregioner rundt om på kloden og i otte globale mejerikategorier, idet koncernen bevæger sig frem mod 2020 som et effektivt og samlet kooperativ.
Siden 2007 er Arlas mælkemængde vokset fra otte til 14 milliarder kilo gennem fusioner og - siden april i år - gennem organisk vækst i mælkeproduktionen, idet EU's mælkekvoter er bortfaldet. Det forventes, at Arlas landmænd vil øge deres produktion med yderligere 2,5 milliarder kilo mælk frem mod 2020, hvilket giver Arla nye muligheder for vækst.
I den nye koncernstrategi Good Growth 2020 fremlægger Arlas bestyrelse og koncernledelse retningen for Arlas forretning i de kommende fem år, hvor Arla skal skabe maksimal værdi af den voksende mælkemængde fra andelshaverne ved:
- at excellere i otte mejerikategorier
- at fokusere på seks markesregioner
- at vinde som et samlet effektivt Arla
"Vi lancerer en ny strategi, men ikke et radikalt skift i den retning, som Arla bevæger sig i. I de seneste år har vi forberedt os på dette øjeblik ved at udvide vores størrelse og kompetencer. I Strategi 2020 vil vi fokusere endnu mere på organisk vækst og varemærkevækst gennem innovation, som tager udgangspunkt i forbrugernes og kundernes behov Det vil hjælpe os med at skabe den største værdiskabelse ud af vores ejeres mælk," siger adm. direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh.
Excellere i otte mejerikategorier
Forbrugere i alle dele af verden søger inspiration til, hvordan de kan gøre deres hverdag sundere. Derfor fokuserer Arla nu på otte produktkategorier, hvor Arla vil være et af de førende mejerier i verden med nye produkter med naturlige ingredienser, god smag og god ernæringsværdi, som vil bidrage til et sundere liv.
"Den globale mejeriindustri udvikler sig i et tempo, der sjældent er set før. Millioner af mennesker ændrer i disse år deres daglige vaner og præferencer. Vi har analyseret behov og tendenser på tværs af mejerikategorier i hele verden og har matchet dette med vores egne største styrker. Det har ledt os til at forfølge otte specifikke kategorier, hvor vi mener, at Arla kan udvikle en førende position globalt eller regionalt. Vores strategiske innovation og bedste resourcer vil blive dedikeret til disse kategorier," siger Peder Tuborgh.
De otte prioriterede produktkategorier er:
Smør og blandingsprodukter: Global leder inden for smør og blandingsprodukterprodukter med verdensklasse produkter fremstillet af naturlige ingredienser
Smørbar ost: Førende inden for flødeost fremstillet med naturlige ingredienser og smelteost afhøj kvalitet
Specialoste: En førende aktør inden for kreativt fremstillet specialoste
Mælkebaserede drikke: Form markedet for nærende mælkebaserede drikke fremstillet af naturlige ingredienser for forbrugere 'on-the-go'
Yoghurt: Byg stærk markedsposition op om konceptet "natural goodness" gennem innovation
Mælk og pulver: Led og form markedet for mælk og mælkepulver med nærende værdiforædlede og konkurrencedygtige produkter
Mozzarella: Opbyg global mozzarella position med høj kvalitet og lave omkostninger
Ingredienser: vær global leder inden for værdiforædlet valle
Arla vil forfølge vækst i disse otte kategorier primært bygget op omkring selskabets tre globale varemærker: Arla® (nyd det gode), Lurpak® (god mad fortjener Lurpak®) og Castello® (kreativt håndværk).
Fokusere på seks markedsregioner
I de seneste år har Arla opbygget en stærk position i det nordlige Europa og i Mellemøsten, hvor Arla er det foretrukne mejeriselskab for forbrugere og hvor Arla's varemærker er blandt de stærkeste i fødevarebranchen. I samme periode er Arla også begyndt at opbygge sin forretning i nye markeder som Kina, Afrika og Rusland.
Arla vil fortsætte med at videreudvikle disse markedspositioner, idet selskabet fokuserer sine vækstambitioner på følgende seks markeder: Europa, Mellemøsten, Kina, Rusland, Nigeria og USA. I Europa bliver Storbritannien, Sverige, Danmark og Tyskland selskabets hovedmarkeder.
"Vi har udpeget de markeder, hvor Arla har det største potentiale for at vokse og udvikle en langsigtet lønsom forretning for vores andelshavere. Vi øger vores indsats i USA og Nigeria, mens vi fortsætter med at udvikle vores eksisterende forretning i Europa, Mellemøsten og Kina. Vi er fortsat overbeviste om, at Rusland på et tidspunkt vil genåbne deres samhandel med EU, hvilket fortsat vil gøre Rusland til et interessant og attraktivt marked for Arla," siger Peder Tuborgh.
"Det er ikke sådan, at vi trækker os ud af de markeder, der ikke er fremhævet, men vi ønsker at fokusere vores innovation, investeringer og kompetencer på vores seks udpegede hovedmarkeder. I de kommende fem år forventer vi, at halvdelen af vores vækst vil ske uden for EU, mens den anden halvdel skal komme fra vores markeder i EU gennem vækst i nøglekategorierne og gennem værdiforædling fra innovation," tilføjer han.
Vinde som et samlet effektivt Arla
Arla er vokset betydeligt i Europa i de seneste fem år gennem intet mindre end seks fusioner i Centraleuropa, Storbritannien og Sverige, og de seneste år er blevet brugt på at sammenknytte de forskellige selskaber til ét og på at høste de synergier, som fusionerne skabte. I Strategi 2020 vil Arla tage det nye fællesskab til nye forretningsmæssige højder.
"Vi er et andet selskab end tidligere. De sidste par år har vi forberedt Arla på at agere som globalt fødevareselskab, og fordelene skal høstes i de kommende år. Fremadrettet vil vores produktionskæde blive langt mere effektiv, da vi etablerer en fælles europæisk mælkepulje, der skal udnyttes fra et mere holistisk perspektiv på tværs af koncernen. Vores markedsføring vil blive mere global, og det vil forbedre effektiviteten, ligesom Arla skal drive en mere radikal innovation på tværs af landegrænser," siger Peder Tuborgh.
"De seneste års fusioner og opkøb har givet Arla mere ejermælk samt stærkere produktionsanlæg, produkt-kompetencer og markedspositioner. Nu, hvor EU har afskaffet mælkekvoterne, vokser vores landmænds produktion af råmælk naturligt og organisk nøjagtigt som forventet. Det giver Arla muligheder for at skabe ny vækst for vores andelshavere, og det er vores mission som et selskab. Det er det, Good Growth 2020 handler om," siger bestyrelsesformand i Arla Foods, Åke Hantoft.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.