Arla lancerer ny produktserie med frugt- og grøntsagsjuice
- Læs tid
- 3 min
- Publiceret
- 21 april 2016
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Der er gode nyheder til dem, der nyder smagen af juice og smoothies. Arla er nemlig på gaden med en helt ny produktserie, der kombinerer mælk med frugt- og grøntsagsjuice. Serien hedder Arla Ajoy og gør det nemt at servere en velsmagende drik til morgenmaden eller som mellemmåltid.
Juice og smoothies er populært blandt danskerne. De har især vundet indpas hos børnefamilierne, hvor mere end seks ud af ti har de læskende drikke på morgenbordet i weekenden. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Arlas nye brand Arla Ajoy. I den nye produktserie trækker Arla på trenden og kombinerer mælk med juice fra frugt og grøntsager. I første omgang introduceres Arla Ajoy i to smagsvarianter: gulerod og appelsin samt mango og rødbede.
De nye mælkesmoothies indeholder ca. en tredjedel mælk, en tredjedel frugtjuice og en tredjedel grøntsagsjuice. Dermed får danskerne den gode smag fra frugt og grønt samtidig med, at de får calcium fra mælken. Med Arla Ajoy udvider Arla kategorien mælkedrik med smag, og gør den hvide mælk lidt sjovere.
”Vi har glædet os til at lancere den nye produktserie Arla Ajoy, som har smagen i fokus. Arla Ajoy er ideel til morgenbordet og kan også bruges i forbindelse med mellemmåltider. Begge varianter ser indbydende ud med de stærke farver fra rødbederne og gulerødderne. Det hænger sammen med Arla Ajoys mission om at tilbyde spændende smagsoplevelser,” fortæller Christian P. Christensen, Brand Manager for Arla Ajoy.
Arla Ajoy er et alternativ til dem, der ikke drikker mælk
Syv ud af ti danskere drikker mælk, og for børn gælder det hele ni ud af ti. Men på trods af, at de fleste danskere drikker mælk, vælger en lille gruppe mælken fra. Heraf angiver seks ud af ti, at de ikke kan lide smagen af mælk. Og her kan Arla Ajoy være en god løsning:
”Arla Ajoy er et alternativ til dem, der ikke bryder sig om smagen af mælk, men som gerne vil have calcium som en del af kosten. Mælk har et højt indhold af calcium, som er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og tænder. Arla Ajoy smager af frugt og grønt, men indeholder den samme mængde calcium som et glas mælk, da vi også har tilsat ekstra calcium. Der er ikke tilsat sukker til de nye mælkesmoothies, som kun indeholder det naturlige sukker fra juicen og mælken,” siger Christian P. Christensen og fortsætter:
Arla Ajoy mælkesmoothie kommer i to spændende smagskombinationer: gulerod og appelsin samt mango og rødbede. De to varianter fås i supermarkeder over hele landet startende fra uge 14 til en vejledende udsalgspris på 17.95 kr.
Fakta om Arla Ajoy
- Arla Ajoy er en helt ny produktserie fra Arla. I første omgang lanceres to smagsvarianter: gulerod og appelsin samt mango og rødbede.
- De nye mælkesmoothies indeholder ca. en tredjedel mælk, en tredjedel frugtjuice og en tredjedel grøntsagsjuice.
- Arla Ajoy indeholder lige så meget calcium som almindelig mælk, nemlig 120 mg. per 100 g, da der er tilsæt ekstra calcium til mælkedrikken.
- De nye mælkesmoothies er ikke tilsat sukker og indeholder kun det naturlige sukker fra grøntsags- og frugtjuice og fra mælken.
- Arla Ajoy indeholder kun naturlig farve fra frugt og grønt.
Fakta om befolkningsundersøgelsen
Befolkningsundersøgelsen baserer sig på 1.004 webinterviews indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 26. februar til 10. marts 2016. Heraf er 501 interviews gennemført blandt forældre, der har hjemmeboende børn under 18 år. Det er denne gruppe, som i undersøgelsen betegnes som mødre og fædre.
Nøgletal:
- Knap en tredjedel af danskerne drikker juice eller smoothies om morgenen (23 pct. af voksne og omkring hver fjerde voksne dansker drikker mælk om morgenen i hverdagen og i weekenden (hhv. 26 og 24 pct.). Godt hvert syvende barn drikker mælk om morgenen i hverdagen og i weekenden (hhv. 68 pct. og 67 pct.).
- 67 pct. af voksne danskere drikker mælk, mens 31 pct. ikke drikker mælk. Af dem, der ikke drikker mælk, angiver 62 pct. at de ikke kan lide smagen af mælk.
- 89 pct. af danske børn drikker mælk.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.