BUKO introducerer smøreost med skyr

Læs tid
1 min
BUKO introducerer smøreost med skyr
Publiceret
08 september 2016
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Smøreost og skyr er på toppen af listen over danskernes foretrukne mejeriprodukter. Men hvad sker der, når man kombinerer en cremet smøreost med det syrlige skyr? Svaret er BUKO Naturel med skyr: En frisk og velsmagende smøreost med et høj proteinindhold.

Smøreost er populært blandt danskerne, og hver tredje dansker spiser smøreost mindst én gang om ugen. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som BUKO har fået foretager gennem Epinions Danmarkspanel. Nu er BUKO på banen med en nytænkning af den klassiske smøreost. BUKO Naturel med skyr har nemlig fået tilsat 15 procent skyr, som giver en frisk og let konsistens og et højere indhold af protein end med en almindelig smøreost.

”BUKO Naturel med skyr er et helt nyt produkt, der kombinerer det bedste af to verdener. Du får den bløde, cremede smag fra smøreosten og den friske, syrlige smag, som vi kender fra skyr. Tilsammen giver det en helt ny slags smøreost, som egner sig godt til at smøre smag på brødet. Du får altså en helt ny smagsoplevelse, når du snupper en BUKO Naturel med skyr med hjem fra supermarkedet,” fortæller Katrine Nymark, Brand Manager for BUKO. Hun fortsætter:

”Skyr har et naturligt højt indhold af protein. Derfor har BUKO Naturel med skyr også et højere proteinindhold end andre smøreoste.”

Smør smag på madpakken

Den nye BUKO Naturel med skyr gør sig godt til madpakken. Og netop til frokost og i madpakken er de tidspunkter på dagen, hvor flest danskere spiser smøreost udover morgenmåltidet, hvor den smørbare ost er særligt populær. Faktisk indgår smøreost i hver femte danske madpakke.

”Smøreost er en god måde at få lidt ekstra smag ind i madpakken. Fx smager BUKO Naturel med skyr forrygende til rugbrød under et stykke kyllingepålæg eller en avocado. Og smøreost kan også bruges til at peppe et stykke knækbrød eller en grov kiks op til mellemmåltidet,” siger Katrine Nymark.

BUKO Naturel med skyr fås i supermarkeder over hele landet fra uge 36 til en vejledende udsalgspris på 20,95 kr.

Fakta om BUKO Naturel med skyr

  • BUKO Naturel med skyr er en cremet og blød friskost, som indeholder 15 pct. skyr.
  • 28 pct. af energiniveauet kommer fra protein i BUKO Naturel med skyr.
  • BUKO Naturel med skyr er lavet på naturlige ingredienser.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663