Arla tilbagekalder Yoggi pære/banan og Harmonie jordbær
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 13 juli 2017
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods tilbagekalder 1 ltr. Yoggi pære/banan yoghurt med mindst holdbarhedsdato 26. juli 2017 og 1 ltr. økologisk Harmonie jordbær yoghurt med mindst holdbarhedsdato 23. juli 2017. Begge yoghurter er produceret på Brabrand Mejeri (M191)
Tilbagekaldelsen sker på grund af fejl i levering fra en ekstern frugtleverandør der gør, at produkterne ikke lever op til Arlas kvalitetskrav, da der er fundet utilsigtet gærvækst i en begrænset mængde kartoner af Yoggi pære/banan yoghurt og 1 ltr. økologisk Harmonie jordbær yoghurt. Arla har valgt at tilbagekalde begge partier, for at undgå at skabe unødig bekymring hos forbrugerne.
Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med Yoggi pære/banan yoghurt og 1 ltr. økologisk Harmonie jordbær yoghurt. Men de berørte kartoner kan ”puste sig op” og lugte dårligt, og derfor tilbagekalder Arla produkterne, og har samtidig meldt tilbagekaldelsen til Fødevarestyrelsen.
Produkterne er solgt i dagligvarebutikker over hele landet.
Forbrugere der har købt dette produkt, kan få deres pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær som følger med.
Forbrugerkontakt:
Arla Forum på arlaforum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (mandag-fredag 9-14)
Pressekontakt:
Åse Andersson, Senior Press Officer. Telefon 91 310 310
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.