To nye medlemmer af Arlas bestyrelse – formand og næstformand genvalgt
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 23 maj 2017
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Nu er Arla koncernens bestyrelse for perioden 2017-2019 på plads efter dagens repræsentantskabsmøde i København.
Arla Foods er et af verdens største andelsselskaber, og i dag mødtes selskabets repræsentantskab for bl.a. at bekræfte valget af medlemmerne til bestyrelsen i Arla Foods amba for de næste to år. Arlas bestyrelse består af 15 mælkeproducenter, som er valgt af de 12.000 andelshavere, der ejer Arla. Derudover er Arlas medarbejdere repræsenteret i bestyrelsen med tre medlemmer.
Arlas bestyrelse har i år fået to nye medlemmer: Inger-Lise Sjöström, der er valgt af mælkeproducenter i Sverige, overtager Palle Borgströms post, og Simon Simonsen, der er valgt af danske mælkeproducenter, erstatter Thomas Johansen. Både Palle Borgström og Thomas Johansen meddelte tidligere på året, at de ikke ønskede genvalg.
Da valget af bestyrelsen var på plads, konstituerede den nye bestyrelse sig med Åke Hantoft som formand og Jan Toft Nørgaard som næstformand. Begge har bestredet disse poster siden 2011.
Arlas bestyrelse for 2017-2019:
Bestyrelsesformand Åke Hantoft (valgt af mælkeproducenter i Sverige)
Næstformand Jan Toft Nørgaard (valgt af mælkeproducenter i Danmark)
Bjørn Jepsen (valgt af mælkeproducenter i Danmark)
Hélene Gunnarson (valgt af mælkeproducenter i Sverige)
Inger-Lise Sjöstrom (valgt af mælkeproducenter i Sverige), nyvalgt
Johnnie Russell (valgt af mælkeproducenter i Storbritannien)
Jonathan Ovens (valgt af mælkeproducenter i Storbritannien)
Jonas Carlgren (valgt af mælkeproducenter i Sverige)
Manfred Graff (valgt af mælkeproducenter i Centraleuropa)
Manfred Sievers (valgt af mælkeproducenter i Centraleuropa)
Markus Hübers (valgt af mælkeproducenter i Centraleuropa)
Simon Simonsen (valgt af mælkeproducenter i Danmark), nyvalgt
Steen Nørgaard Madsen (valgt af mælkeproducenter i Danmark)
Torben Myrup (valgt af mælkeproducenter i Danmark)
Viggo Ø. Bloch (valgt af mælkeproducenter i Danmark)
Medarbejderrepræsentanter valgt af Arlas Europæiske Samarbejdsudvalg:
Haakan Gillström, Harry Shaw og Ib Bjerglund.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.