Pift dagen op med spændende mellemmåltider: Arla&More lancerer to nye ostesnacks

Læs tid
2 min
Pift dagen op med spændende mellemmåltider: Arla&More lancerer to nye ostesnacks
Publiceret
05 september 2019
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Danskerne er glade for mellemmåltider, som er nemme at spise på farten, når man kommer hjem fra skole eller i løbet af en lang arbejdsdag. Faktisk så glade, at hele 94 pct. af danskerne snacker i løbet af en dag, og nu er der godt nyt til denne snackspisende gruppe danskere. Arla&More lancerer nemlig to nye ostesnacks i portionsstørrelse, der er helt fri for tilsætningsstoffer.

Hverdagen går stærkt for mange danskere, og det gælder om at løbe hurtigt for at følge med, når børnene skal hentes og bringes, jobbet skal passes, turen skal løbes, og aftensmaden skal tilberedes. Og vores travle levestil påvirker vores madvaner. Undersøgelser viser, at dagens tre hovedmåltider morgen, middag og aften i stigende grad bliver skiftet ud med små mellemmåltider, så flere af os nu spiser mellem fem og syv små måltider i løbet af en dag.

Nu er der godt nyt til de mange danskere, som er glade for at spise mellemmåltider. Arla&More lancerer nemlig to nye ostesnacks i portionsstørrelser, så de let kan tages med i tasken eller smides i cykelkurven. De to nye ostesnacks består af:

  • Snack Pack med cheddar og gulerødder bestående af cheddar i tern sammen med et mix af gulerodschips, røgede mandler og barbeque majs.
  • Snack Pack med cheddar og tranebær bestående af cheddar i tern sammen med et mix af tranebær, saltede mandler og græskarkerner.

”Vi tilføjer to produkter til vores Arla&More-serie for at imødekomme danskernes behov for velsmagende mellemmåltider. Vores nye snack packs kan nydes med god samvittighed, da de begge er fri for tilsætningsstoffer og en naturlig kilde til protein,” siger Ditte Søndergaard Nielsen, der er Brand Manager for Arla&More.

Salte snacks på farten

Når lysten til salte snacks melder sig, er de nye Arla&More snack packs oplagte at spise med deres mix af cheddarost, nødder og frugt. De nye snacks packs er fri for tilsætningsstoffer, og så er de en naturlig kilde til protein.

”De nye snack packs er pakket i små portionsstørrelser, der kan udgøre et komplet mellemmåltid, når den lille sult melder sig. De er nemme at tage med i tasken eller i hånden, uanset tidspunktet på dagen,” siger Ditte Søndergaard Nielsen.

Arla&Mores to nye ostesnacks lander i supermarkeder over hele landet i uge 36.

Fakta om de nye Arla&More ostesnacks

Arla&More-serien består af ni velsmagende mellemmåltider i mindre portionsstørrelser med alt fra skyr og grød til drikkeyoghurt. Og nu tilføjes to nye produkter til serien:

  • Snack Pack med cheddar og gulerødder: En snack pack bestående af cheddar i tern sammen med et mix af gulerodschips, røgede mandler og barbeque majs. Produktet er en naturlig kilde til protein. Vejledende udsalgspris er 13,95 kr. for 45 gram.
  • Snack Pack med cheddar og tranebær: En snack pack bestående af cheddar i tern sammen med et mix af tranebær, saltede mandler og græskarkerner. Produktet er en naturlig kilde til protein. Vejledende udsalgspris er 13,95 kr. for 45 gram.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663