Arla Foods udnævner ny økonomidirektør

Læs tid
2 min
Arla Foods CFO, Torben Dahl Nyholm
Publiceret
02 juli 2020
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Torben Dahl Nyholm er udnævnt som økonomidirektør for Arla Foods og tiltræder stillingen med øjeblikkelig virkning. Udnævnelsen af Torben Dahl Nyholm understreger styrken af Arla Foods’ egne ledelsestalenter og virksomhedens fokus på lederudvikling. Torben Dahl Nyholm har indtil nu stået i spidsen for Arlas Performance Management og har rapporteret direkte til CEO Peder Tuborgh, siden den tidligere CFO, Natalie Knight, stoppede på posten tidligere i år.

I en kommentar til udnævnelsen siger Arla Foods CEO Peder Tuborgh:
"Det er mig en stor glæde at kunne udnævne Torben Dahl Nyholm som vores CFO og byde ham velkommen til min koncernledelse. Han er en fremragende ung leder, der allerede har vist vores bestyrelse og medarbejdere styrken i sin finansielle styring og dybden og bredden af sin forståelse af ikke kun vores forretning, men også vores andelsselskab. Og senest har han arbejdet sammen med mig og min koncernledelse om at sikre vores medarbejdere, aktiviteter og økonomi under den mest udfordrende globale krise, verdens virksomheder har stået over for i mange generationer."

Som CFO får Torben Dahl Nyholm ledelsesansvar for virksomhedens finansielle, juridiske og IT-mæssige funktioner, og han arver et stærkt ledelsesteam, som han også har været en del af.Torben Dahl Nyholm er 38 år og kom til Arla i 2012 efter at have arbejdet i M&A-rådgivningsbranchen i flere år. Han startede i Arla som Business Controller inden for koncernøkonomi og har efterfølgende haft en række markante projekt- og lederroller på tværs af økonomiorganisationen, primært med fokus på grænseområdet mellem økonomi og strategi, hvilket betyder, at han har opnået en detaljeret forståelse af virksomheden.

Som ansvarlig for Performance Management har Torben Dahl Nyholm arbejdet tæt sammen med både koncernledelsen og bestyrelsen om både virksomhedens langsigtede finansielle forventninger og strategi, Calcium-transformationsprogrammet og kortsigtet levering af finansielle resultater. Rollen indebar også et højt niveau af samarbejde med virksomhedens kommercielle funktioner, forsyningskæden og virksomhedsfunktioner.

I en kommentar til udnævnelsen siger Torben Dahl Nyholm:
"Jeg glæder mig meget, og er samtidig også ydmyg omkring at overtage rollen som CFO for Arla Foods, hvor jeg har været heldig at arbejde de sidste otte år. Arla Foods er en fantastisk virksomhed og jeg ser frem til at arbejde sammen med mine gode kolleger i vores kollektive bestræbelser på fortsat at skabe vækst for Arla Foods og værdi for vores andelshavere ved at forsyne forbrugere i hele verden med populære brands og gode produkter."

Torben Dahl Nyholm har en M.Sc. i Finance and International Business fra Aarhus Universitet, hvor han tidligere i sin karriere også underviste på deltid i virksomhedsvurdering. Han er gift med Rikke, har to børn og bor i Silkeborg-området.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663