To nye smagfulde madlavningsoste skal inspirere danskerne til nemme grønne retter
- Læs tid
- 2 min
- Publiceret
- 02 september 2021
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Danskerne vil gerne spise mere grønt. Det svarer 4 ud af 10 danskere i hvert fald i en ny befolkningsundersøgelse fra Karolines Køkken. Derudover svarer hver fjerde dansker, at de oftest bruger ost som proteinkilde, når de spiser grøn aftensmad. Og nu er der godt nyt til de danskere, der vil lave velsmagende, grøn aftensmad. Karolines Køkken er nemlig klar med to nye madlavningsoste: osteskiver og ostestykker, som gør sig godt i både varme og kolde, grønne retter.
4 ud af 10 danskere drømmer om at spise flere grøntsager, end de gør i dag. Sådan lyder det i en ny undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Karolines Køkken, som i denne uge udkommer med to nye madlavningsoste, der gør sig særligt godt i grønne retter.
Og det tal vækker genklang. I samme undersøgelse for tre år siden, var det nemlig også 42 procent af danskerne, der svarede, at de gerne ville spise mere grønt. Det overrasker Tove Færch, der har været leder af Karolines Køkken i mere end 27 år.
”Min klare opfattelse er, at danskerne er blevet langt bedre til at spise grøntsager og tilberede grønne retter, end de var for tre år siden. Særligt fordi flere og flere danskere spiser en fleksitarisk kost. Derfor kommer det bag på mig, at tallet ikke har rykket sig mere, og at der fortsat er så mange danskere, der har svært ved at få nok grøntsager ind i måltiderne,” siger Tove Færch og fortsætter:
”Det problem, jeg oftest hører fra danskerne er, at de synes, det er svært at få nok smag og fylde i de grønne retter, og at de mangler inspiration til spændende, grønne måltider, fordi de i hverdagen slår autopilot til og laver de samme velkendte retter. Derfor har vi udviklet to nye madlavningsoste, der skal hjælpe danskerne på vej mod flere nemme og grønne hverdagsmåltider med masser af fylde og umamismag.”
Hver fjerde dansker bruger ost som primær proteinkilde i grønne retter
De to nye produkter er osteskiver og ostestykker, der er lavet på samme type ost, og som er særligt velegnet til aftensmåltiderne. Det går godt i spænd med, at hver fjerde dansker svarer i Karolines Køkkens undersøgelse, at de oftest benytter ost som den primære proteinkilde, når de spiser grøn aftensmad.
”Hele formålet med de nye osteskiver og ostestykker er at gøre det nemmere for danskerne at lave hurtige, grønne retter fyldt med velsmag og umami. Derfor skal madlavningsostene også kun steges i meget kort tid og kan supplere grøntsagerne i alt fra salater og tærter til pastaretter og burgere. På den måde behøver danskerne ikke at bevæge sig ud på ukendt territorie onsdag aften. Det er det nemlig de færreste, der har overskud til i en travl hverdag,” siger Tove Færch.
Om de to nye madlavningsoste fra Karolines Køkken:
- De to nye madlavningsoste har en mild og aromatisk smag, der passer perfekt til grønne retter.
- Osteskiverne består af 2 skiver ost på hver 90 gram og er et skønt supplement til grøntsagerne i en smagfuld burger eller en saftig sandwich.
- Ostestykkerne består af 12 ostestykker på i alt 180 gram. De små stykker ost gør sig perfekt som topping på en suppe eller sammen med grøntsagerne i en løgtærte.
- Begge oste er nemme at stege på panden. Det kræver blot 1 ½ minut på hver side.
- Madlavningsostene får sprød skorpe, når de tilberedes, men er bløde indeni.
- Osteskiverne og ostestykkerne er lavet af samme type ost. Derfor tilberedes de på samme måde, men er oplagte at bruge i forskellige retter.
Både osteskiverne og ostestykkerne kan købes i diverse supermarkeder og på online kanaler fra uge 35 til en vejledende udsalgspris på 20,95 kr.
Fakta om Karolines Køkkens nye madlavningsoste:
- Osteskiverne består af 2 skiver ost af i alt 180 gram.
- Ostestykkerne består af 12 stykker ost af i alt 180 gram.
- Vejledende udsalgspris for både ostestykkerne og osteskiverne er 20,95 kr.
- Holdbarhed for begge produkter er 8 uger, og de skal opbevares på køl.
- Begge madlavningsoste lanceres i uge 35 i diverse supermarkeder og på online kanaler.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.