Ny undersøgelse: Ernæring er ikke med i ligningen, når forbrugere vurderer om deres mad er bæredygtig

Læs tid
3 min
Ny undersøgelse: Ernæring er ikke med i ligningen, når forbrugere vurderer om deres mad er bæredygtig
Publiceret
10 januar 2022
Kontaktpersoner:
Skrevet af

En ny undersøgelse foretaget af YouGov blandt mere end 8.000 forbrugere i Danmark, UK, Sverige, og Tyskland viser, at 66 procent af forbrugerne ikke tager ernæring i betragtning, når de vurderer om en fødevare er bæredygtig. Det kan have utilsigtede konsekvenser, hvis forbrugerne bliver ernæringsblinde, vurderer professor

Co2-udledninger, biodiversitet, emballage og dyrevelfærd er parametre de fleste forbrugere forbinder med bæredygtighed, når de står ved køledisken i supermarkedet. Sagen er dog en anden, når det kommer til, hvor meget ernæring en fødevare giver. Her mener kun 34 procent, at madens ernæringsmæssige kvaliteter betyder noget for, om fødevaren er bæredygtig.

Det viser en ny analyse foretaget af YouGov blandt mere end 8.000 forbrugere i Danmark, UK, Sverige, og Tyskland.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation definerer ellers et bæredygtigt måltid som et måltid, der består af mange forskellige komponenter, hvor både klimabelastningen og de ernæringsmæssige kvaliteter skal medregnes.

”Undersøgelsen viser, at vi har en tendens til at overse de ernæringsmæssige kvaliteter, når vi vurderer, om en fødevare er bæredygtig. Igennem årtier har ernæringen fra enkelte fødevarer været central for vores fysiske og mentale helbred og udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi husker at tage de ernæringsmæssige kvaliteter med i ligningen, når vi vurderer om en fødevare er bæredygtig,” siger professor Judy Buttriss, der er ekspert i befolkningssundhed og ernæring og tidligere formand for British Nutrition Foundation fra 2007 til 2021.

**Mangel på vitaminer er en overset sundhedskrise **

Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, lider mere end halvdelen af europæerne i dag af overvægt. Det betyder, at overspisning i dag er det mest alvorlige helbredsproblem i Europa. Men der er også et andet og knap så belyst et problem, som oftest sker samtidig med at mennesker bliver overvægtige – nemlig stor mangel på vitaminer og mineraler.

”Personer, der mangler mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler ved det oftest ikke. Hvis din kost er usund, får du stadig dine makronæringsstoffer fra kulhydrater og fedt, mens du kan risikere underskud af vitale mikronæringsstoffer som jern, zink, calcium, iodine, vitamin A, B og C. Derfor bliver mangel på mikronæringsstoffer også kaldet for ”den skjulte sult”,” siger Lea Brader, ernæringsforsker hos Arla Foods.

WHO estimerer, at mere to milliarder på verdensplan døjer med ”den skjulte sult,” og at 20 procent af dem er europæere.

Klimamærke skal hjælpe forbrugere til både klima- og ernæringsmæssigt rigtige valg

Undersøgelsen fra YouGov viser samtidigt, at 52 % europæiske forbrugere generelt efterspørger mere information om, hvordan de gør deres kost mere bæredygtig.

En ny rapport fra Klimarådet "Klimavenlig mad og forbrugeradfærd" peger på en række tiltag, som kan skubbe på en omstilling til et mere klimavenligt fødevareforbrug i Danmark. Blandt andet ved indførelsen af et nyt klimamærke. Mærket skal ved hjælp officielle data være med til at hjælpe danskerne med at kunne træffe bæredygtige fødevarevalg.

”De idéer byder vi meget velkommen. Vi ønsker at vejlede om, hvordan man bør sammensætte sin kost for at tilgodese både klima og sundhed. Ikke alle varer vil kunne få et grønt stempel. Men de fødevarer, der både er klimavenlige og har et sundt og godt næringsindhold, vil få hjælp til at få forbrugernes opmærksomhed. Ved at indarbejde både klima og ernæring i mærkningen vil vi hjælpe danskerne på vej til at vælge fødevarer med mindre fedt, mere fuldkorn, flere grøntsager, som samtidig er klimavenlige,” siger Helle Müller Petersen, landedirektør i Arla Danmark.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet af YouGov, som har spurgt 8,212 repræsentativt udvalgte forbrugere i UK, Danmark, Sverige og Tyskland mellem mandag d. 20. september og fredag d. 24. september 2021.

Undersøgelsens hovedpointer:

  • Kun 34 % associerer en fødevares ernæringsmæssige kvaliteter med bæredygtighed. 66 % betragter det ikke som en del af en bæredygtig kost.
  • Største associerer miljøvenlige (58 %) og lokalt producerede (52 %) fødevarer som bæredygtige.
  • 63 % fortæller, at de prøver, så vidt muligt, altid prøver at træffe bæredygtige fødevarevalg.
  • 49 % føler sig forvirrede over, hvordan de spiser bæredygtigt.
  • 52 % vil gerne have mere information om, hvordan de vælger en bæredygtige kost.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663