Arla henter direktør fra egne rækker

Læs tid
1 min
Arla henter direktør fra egne rækker Arla henter direktør fra egne rækker
Publiceret
09 oktober 2024
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Kamilla Korsgaard Svane bliver ny Senior Director Foodservice i Arla Danmark

Kunderne i Arla Foodservice skal vænne sig til et nyt ansigt. Første november 2024 tiltræder Kamilla Korsgaard Svane nemlig som ny Senior Director Foodservice i Arla Danmark.

  • Jeg glæder mig meget til at komme ud og møde kunderne og snakke med dem om, hvad de forventer af Arla, og hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre fremover. Arla er en virksomhed, der i forvejen leverer meget til mange kunder, men det mindsker ikke behovet for fortsat at udvikle nye spændende produkter og konstant at arbejde på at blive en endnu bedre samarbejdspartner for vores kunder, siger Kamilla Korsgaard Svane.

Kender kunderne
Selv om hun er ny som Senior Director Foodservice, er hun ikke ny i Arla. Hun har nemlig arbejdet i virksomheden de seneste 4 og et halvt år.

Hun begyndte sin rejse i Arla i 2020 som Head of Commercial Development, og i 2023 indtog hun rollen som Director, Customer Development.

  • Det er en klar fordel, at Kamilla allerede kender både Arla og mange af vores kunder, så hun ved, hvad de forventer og efterspørger. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at Kamilla bliver en succes i jobbet som Senior Director Foodservice, og jeg ser frem til vores fortsatte samarbejde, siger Managing Director i Arla Danmark, Henrik Lilballe Hansen, om valget af Kamilla Korsgaard Svane.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663