Arlas bestyrelse byder tre nye medlemmer velkommen

Læsetid
1 min
Fra venstre: Natacha Valla, Jeppe Thing Jensen, Michael Skytt Juhl Fra venstre: Natacha Valla, Jeppe Thing Jensen, Michael Skytt Juhl
Publiceret
21 maj 2026
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arlas repræsentantskab har valgt bestyrelsen for de næste to år, hvor tre nye medlemmer indtræder. Jan Toft Nørgaard fortsætter som formand, mens Inger-Lise Sjöström fortsætter som næstforkvinde.

Valget fandt sted på Arlas repræsentantskabsmøde i Düsseldorf den 21. maj.

De nye medlemmer af bestyrelsen er andelshaver Jeppe Thing Jensen og medarbejderrepræsentant Michael Skytt Juhl, begge fra Danmark. Herudover tiltræder Natacha Valla bestyrelsen som eksternt medlem og afløser dermed Nana Bule, der har valgt ikke at stille op til genvalg.

Natacha Valla er fransk statsborger og er dekan for School of Management, Science Po i Paris. Hun har stor erfaring med makroøkonomi, geopolitik og risici gennem sine forskellige roller i banksektoren, den akademiske verden, internationale finansielle og europæiske institutioner.

Den nye bestyrelse har genvalgt Jan Toft Nørgaard som formand og Inger-Lise Sjöström som næstforkvinde.

*”*På vegne af bestyrelsen takker jeg for den tillid, der er vist os. Vi er fortsat fokuserede på at styrke Arla som en konkurrencedygtig og robust forretning, fremme vores bæredygtighedsdagsorden og sikre, at vi fortsat leverer langsigtet værdi til vores andelshavere,” siger Jan Toft Nørgaard.

Arlas bestyrelse består af 14 andelshavere og to eksterne medlemmer, der vælges af repræsentantskabet. Arlas medarbejdere er repræsenteret i bestyrelsen af tre medlemmer, der vælges af Arlas europæiske samarbejdsudvalg.

Arlas bestyrelse 2026-2028

Formand Jan Toft Nørgaard, Danmark, bestyrelsesmedlem siden 1998, formand siden 2018.

Næstforkvinde, Inger-Lise Sjöström, Sverige, bestyrelsesmedlem siden 2017.

Arthur Fearnall (Områdeformand, UK), Storbritannien, bestyrelsesmedlem siden 2017.

Daniel Halmsjö (Områdeformand, SE), Sverige, bestyrelsesmedlem siden 2022.

Marcel Goffinet (Områdeformand, CE), Belgien, bestyrelsesmedlem siden 2019.

Steen Nørgaard Madsen (Områdeformand, DK), Danmark, bestyrelsesmedlem siden 2005

Bjørn Jepsen, Danmark, bestyrelsesmedlem siden 2011.

George Holmes, Storbritannien, bestyrelsesmedlem siden 2024.

Gustav Kämpe, Sverige, bestyrelsesmedlem siden 2021.

Jeppe Thing Jensen, Danmark, bestyrelsesmedlem i 2026

Marita Wolf, Sverige, bestyrelsesmedlem siden 2021.

Markus Hübers, Tyskland, bestyrelsesmedlem siden 2024.

René Lund Hansen, Danmark, bestyrelsesmedlem siden 2019.

Simon Simonsen, Danmark, bestyrelsesmedlem siden 2017.

Florence Rollet, Frankrig, bestyrelsesmedlem siden 2022. Ekstern rådgiver siden 2019.

Natacha Valla, Frankrig, bestyrelsesmedlem siden 2026.

Medarbejderrepræsentant Anders Olsson, Sverige, bestyrelsesmedlem siden 2022.

Medarbejderrepræsentant Michael Skytt Juhl, Danmark, medlem af bestyrelsen siden 2026.

Medarbejderrepræsentant Paul Cullen, Storbritannien, bestyrelsesmedlem siden 2024.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Rune Jungberg Pedersen
Rune Jungberg Pedersen Kommunikationsdirektør Arla Danmark rpeda@arlafoods.com +45 91 31 10 88
Anders Græsbøll Buch
Anders Græsbøll Buch PR & Communication Associate Manager andbu@arlafoods.com +45 91 31 13 29