Ny innovation skal gøre det lettere at vælge mælk i en travl hverdag

Læsetid
1 min
Ny innovation skal gøre det lettere at vælge mælk i en travl hverdag Ny innovation skal gøre det lettere at vælge mælk i en travl hverdag
Publiceret
24 august 2026
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Mange danskere får ikke de anbefalede mængder mælk og mejeriprodukter som en del af kosten. Ifølge de officielle kostråd er mælk og mejeriprodukter en vigtig kilde til blandt andet calcium, jod og protein. Men DTU Fødevareinstituttets seneste nationale kostundersøgelse udgivet tidligere på året viser, at især børn, unge og unge kvinder ofte ligger under anbefalingerne.

Samtidig viser undersøgelsen, at mælkeindtaget falder med alderen, og andre drikkevarer fylder i stigende grad i de situationer, hvor det skal være nemt og hurtigt – eksempelvis i madpakken, mellem måltider eller på farten.

Det er netop derfor, Arla lancerer en ny mælkedrik udviklet til de situationer, hvor mælk ofte bliver valgt fra til fordel for juice, smoothies eller andre drikke, der lander på hylderne i danske supermarkeder fra uge 35.

“Vi ser en strukturel ændring i, hvornår og hvordan børn og unge drikker i løbet af dagen. Hvis mælk fortsat skal være relevant, kræver det, at vi udvikler produkter, der passer ind i de moderne hverdagsrutiner,” siger Ann-Camilla Kjæmpe, marketingdirektør i Arla Danmark

Enkle ingredienser og høj dyrevelfærd

Den nye mælkedrik er baseret på tre ingredienser: økologisk dansk mælk, naturlig aroma og laktaseenzym. Produktet er laktosefrit, uden tilsat sukker og kan opbevares uden for køl. Mælken kommer samtidig fra gårde med tre grønne hjerter under statens officielle dyrevelfærdsmærke Bedre Dyrevelfærd – det højeste niveau i ordningen.

"Når vi udvikler nye produkter, er det vigtigt for os at holde fast i de kvaliteter, som forbrugerne forbinder med Arla ØKO. Derfor har vi arbejdet med få ingredienser, økologisk dansk mælk og den højeste mærkning inden for statens dyrevelfærdsordning," siger Ann-Camilla Kjæmpe

Til de øjeblikke, hvor mælk ellers bliver valgt fra

Den nye mælkedrik er udviklet til de situationer, hvor børn ofte vælger andre drikke – typisk fordi de er nemmere eller mere tilgængelige. Den er ikke tænkt som en erstatning for almindelig mælk i hjemmet, men som et supplement i de øjeblikke, hvor mælk ellers ikke bliver valgt.

Faktaboks:

  • Produkt: Arla ØKO mælkedrik med et strejf af smag
  • Varianter: Banan og hindbær
  • 200 ml karton med papsugerør
  • Økologisk, dansk mælk, 3 dyrevelfærdshjerter
  • Uden tilsat sukker
  • Laktosefri
  • Kan findes i supermarkederne fra uge 35

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 7200 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Rune Jungberg Pedersen
Rune Jungberg Pedersen Kommunikationsdirektør Arla Danmark rpeda@arlafoods.com +45 91 31 10 88
Anders Græsbøll Buch
Anders Græsbøll Buch PR & Communication Associate Manager andbu@arlafoods.com +45 91 31 13 29