Øllets historie

Øl anses for at være en af de ældste alkoholholdige drikke i verden. Ud fra ægyptiske hieroglyffer kan ølfremstilling spores helt tilbage til et sted mellem seks og ni tusind år. Ægyptere tilsatte øllet dadelsukker, der virkede som et konserveringsmiddel, og blev herved de første professionelle bryggere af langtidsholdbare øl.

Beskrivelse

Gennem den første del af øllets historie har det været kvinderne, som har været rusbryggere og har stået for ølbrygningen. Husmødrenes brygning af øl var af stor betydning, da øllet sammen med brød udgjorde hovednæringskilden i familiens hverdag.

I den nordiske mytologi er det også til gudinden Freja, den første bryg hvert år har været ofret.

Det første bevis på øllets eksistens i Danmark er fra bronzealderen i år 1370 før Kristi fødsel og stammer fra fund af Egtvedspigen. Da hun blev fundet i 1921, havde hun i sin grav en skål af birkebark, hvor der havde været en gæret frugtdrik – øl. I gennem middelalderen går opgaven ved bryggekarrene fra kvinderne over til mændene eller snarere ”fagmændene”, og i 1525 startes det første bryggerlaug i København.

Fra slutningen af 1800-tallet overtog de voksende kommercielle bryggerier langsomt brygningen fra de små hjemmebryggerier, og mange specialøl måtte lade livet. Der er dog i de senere år kommet en stigende interesse for specialøl, og mikrobryggerierne har igen fået ”skum på øllet”.

Navnet øl

Bajer, humle eller ”en kold fra kassen” – øl har mange navne. Selve betegnelsen øl stammer helt tilbage fra omkring 200 år efter Kristi fødsel og igen i forbindelse med en kvinde. På en dragtnål fra jernalderen, fundet i Nordsjælland, kan man se det indgraverede navn ALU. Nålen tilhørte en dame ved navn Alugod, som, hvis man oversætter runerne, bliver til kvindenavnet Ølgod, hvilket har betydet, at hun enten var god til at brygge øl eller til at drikke det.

Ingredienser i øl

Grundingredienserne i den traditionelle danske øl er vand, humle, byg og gær Endvidere kan majs, hirse, ris, rug og havre også benyttes. Ligeledes kan der tilsættes utallige smagsgiver i form af fx chokolade, kaffe, frugt/bær og krydderier.

Vandets kemiske sammensætning har stor betydning for øllets smag, der kan fx ikke benyttes hårdt vand til ølbrygning. Tidligere, hvor vand ikke havde den samme hygiejniske standard som i dag, var det på egen ansvar at indtage vand. Ved brygning af øl blev vandet kogt, og mange af vandets bakterier dræbt - og det var derfor sundere at drikke vandet i form af øl.

Kilder

Egholm, Judy: Når øl bliver til mad. 1. udgave, 1. oplag. Albani Bryggerierne A/S

Litteraturliste

Mathews; Torben: Alverdens øl og mad – en øl-elskers oplevelser og kulinariske udfoldelser. 1. oplag 2004. Thaning og Appel.